Udviklingskonsulent med projektledelseserfaring
Er du udviklingskonsulent med flair for projektledelse, og brænder du for udviklingsprojekter, innovation og optimering af arbejdsgange? Får du energi af at søge nye muligheder, af at stå for implementeringen fra A-Z samt at bygge bro mellem nye systemer og dens brugere?
Dit team – Data, optimering og koncepter
Du bliver en del af vores udviklingsteam ’Data, optimering og koncepter’, som hver dag arbejder med optimering og effektivisering både internt i Domea.dk samt for vores kunder. Det indebærer bl.a., at teamet hjælper med at modernisere og optimere arbejdsprocesser, at implementere nye systemer og løbende at arbejde med at digitalisere arbejdsgange bl.a. ved hjælp af robotteknologi. Teamet er en del af afdelingen Digitalisering- og koncernøkonomi med omkring 40 medarbejdere, som spænder bredt i faglighed, hvilket vi nyder at benytte os af i den daglige kollega-sparring. Vi har derudover stort fokus på at være en stærk og serviceminded rådgivnings- og supportfunktion for både vores kollegaer og kunder.
Hvad skal du lave?
Som vores nye udviklingskonsulent kommer du til at varetage projektledelsen for udviklingsprojekter fra start til slut, herunder:
- Identificere og definere projektmål, -omfang og -ressourcer i samarbejde med interessenter
- Udforme projektplaner, tidsplaner og budgetter for at sikre projektets succesfulde gennemførelse
- Sikre koordination og samarbejde på tværs af forskellige forretningsenheder og kunder for at sikre projektet fremdrift
- Overvåge og styre projektets fremskridt, identificere risici og foretage rettidige justeringer for at sikre, at projektet leveres inden for den fastsatte tidsplan, kvalitet og budget
- Evaluere projektresultater og foretage forbedringsforslag baseret på indsamlet data og erfaringer
- Omsætte indsamlet viden om vores organisation og kunder til at identificere potentielle nye optimeringsmuligheder og indsatser.
Vi tilbyder
I teamet tager vi sammen ansvar både fagligt og socialt - det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Vi giver plads til hinandens forskelle og fleksibilitet til familie- og privatliv. Derudover tilbyder vi:
- En ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokost
- En konkurrencedygtig lønpakke, god pensionsordning samt sundheds- og behandlingsforsikring, massage og kantineordning
- Mulighed for hjemmearbejde 2 dage om ugen
- Gode muligheder for at udvikle dig fagligt, samt fagligt stærke kollegaer at sparre med.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, samt:
- Mindst et par års erfaring med projektarbejde, projektledelse og optimering af processer, evt. gerne ifm. digitaliseringsprojekter
- Gode formidlingsevner og kan tale, læse og skrive flydende dansk.
- Erfaring med procesfacilitering og flair for optimering af processer
- Forretningsforståelse og kan agere i et kunde- og forretningsorienteret miljø
- Har solide it-færdigheder, samt en god forståelse for økonomiske sammenhænge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send os blot dit CV - bemærk det ikke er nødvendigt at skrive en ansøgning. Skriv dog gerne et par linjer i dit CV om din motivation for at søge dette job. Ansøgningsfristen er den 5. februar 2025.
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lene Andersen på 29 32 25 53.
Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.