Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Ejendomsfunktionær til de grønne områder i Humlebæk Boligselskab

Kan du godt lide at arbejde ude i det fri? Trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens? Og en hverdag med en kombination af både selvstændighed og samarbejde i et team?

Dit job – en alsidig hverdag

Din alsidige hverdag vil primært omfatte pasning af de grønne områder i vores mange store og flotte udearealer i Humlebæk og Fredensborg. I tæt samarbejde med dine kolleger i det grønne team får du det daglige ansvar for:

  • Renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af de grønne områder, herunder plantepleje
  • Vedligeholdelse af maskiner og værktøj
  • Beboerservice/småreparationer 
  • Øvrige forefaldende opgaver.

Dit team

Du kommer til at indgå i et team med flere kolleger med forskellige baggrunde, der gør, at vi sammen kan løse næsten alle opgaver uden ekstern hjælp på nær i sommerperioden. Vi hjælper hinanden og arbejder hver dag for et fælles mål: at sikre en høj standard på de grønne arealer og derved skabe tilfredse beboere.

Vi tilbyder – gode vilkår og kollegaer der samarbejder 

Når du starter hos os, vil du hurtigt mærke, at vi har det godt sammen i teamet. Vi tror på, at variation i opgaverne, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver glade medarbejdere. Vi kan tilbyde:

  • Løn og pension i henhold til gældende overenskomst
  • Sundheds- og behandlingsforsikring, og du bliver også omfattet af sundhedsordning hos Pension Danmark 
  • Tæt samarbejde og sparring med din leder
  • En god introduktion til dine nye arbejdsopgaver og til din nye arbejdsplads
  • Mødetider er mandag til torsdag 07.00-15.00, fredag 07.00-12.00. 
  • Deltage i vintervagten mod et tillæg.

Din nærmeste leder er driftslederen, som vil støtte dig og sikre, at du trives i rollen og samarbejdet.

Om dig – erfaring med arbejde i de grønne områder

Vi ser helst, at du har erfaring med at arbejde i de grønne områder, men din konkrete baggrund er ikke det afgørende. Vi vægter derimod følgende kvalifikationer højt: 

  • Kendskab til betjening af forskelligt materiel til pasning af grønne områder
  • Erfaring med håndværksmæssige opgaver
  • Fortrolighed med brug af Iphone og tablet 
  • Evnen til at arbejde både i team og selvstændigt – du vil i høj grad få indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne opgaver
  • Er venlig og har en imødekommende optræden overfor beboerne 
  • Gyldigt kørekort.

Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.

Kontrakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, kan du skrive til driftsleder Jens Møller på JTM@domea.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2024. Bemærk, vi holder samtaler løbende.  

Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.  

Søg jobbet