Bebyggelsen er opført i 1961 og beliggende i forbindelse med biblioteket, der ligger i stueetagen og tæt ved kirken, den historiske del af Kalundborg, samt indkøbsmuligheder. Afdelingen er etagebe-byggelse til max 2. sal. Afdelingen har 30 boliger og 2 erhvervslejemål samt 7 garager. Boligerne omfatter 5 etværelses, 6 toværelses, 13 treværelses og 6 fireværelses.
Selv om, der ikke er altaner i bebyggelsen er den meget eftertragtet med få flytninger. Der hører komfur og køleskab med til afdelingen, der lige netop som afdeling 1 har vedtaget en frivillig løben-de køkkenrenovering, således at kun de beboere, der ønsker det får udskiftet køkkenerne og deraf nødvendige lejeforhøjelse. Endvidere renoveres køkkenerne ved fraflytninger.
Lejlighederne modtager antennesignal fra Kalundborg Antennelaug. Der betales den lille pakke sammen med huslejen. Storpakke bestilles og betales direkte til Kalundborg Antennelaug.
Der er desuden mulighed for tilmelding til KA-NET for internetforbindelse. Bestilling og betaling sker direkte til Kalundborg Antennelaug.
Til afdelingen hører fællesvaskeri med møntindkast og vask er tilladt hele døgnet, da vaskeriet lig-ger under biblioteket.
Det er tilladt at holde et husdyr.