Afdelingen
- Panoramaudsigt i attraktivt byggeri fra 2013
Dette storslåede silobyggeri på 12 etager blev færdiggjort i 2013. Den nederste etage består af depotrum og affaldsstation. På hver af de øvrige etager ligger fem lejligheder med hver sin skønne store altan på op til 40 m2 i hele lejlighedens længde. Det betyder, at der er minimum én udgang fra alle værelser i hele lejligheden. Hele herligheden er beliggende midt i smørhullet ved Vejle Ådal og byens centrum. Trods bygningens cirkelrunde ydre er der indvendigt ingen buede eller skæve vægge til at besværliggøre indretningen. Alle boliger er i øvrigt indrettet uden dørtrin på de fine parketgulve i asketræ. Det er tilladt efter ansøgning at holde én hund eller én indekat.
Boligerne
- Topmoderne boligindretning med kæmpe altaner
De lyse lejligheder har panoramaudsigt fra de store vinduespartier fra gulv til loft. Der er udtag til antenne i stue og værelse og fibernet. Køkken/alrum ligger i åben forbindelse med stuen og er udstyret med smukke hvide elementer fra Svane. Laminatbordpladerne er mørke og der er nedfældet komfur og indbygningsovn. Desuden findes køle-fryseskab og emhætte med centraludsugning. Der er installation til opvaskemaskine, som kan opsættes efter ansøgning. I badeværelset er der en behagelig gulvvarme under de lyse klinker på gulvet. I bruseafsnittet er der fliser og der er et fint skabsarrangement med vask. Der er gjort plads og installation til vaskesøjle.
Forbrug: Vand og varme opkræves via Domea som et månedligt a conto beløb. El opkræves direkte af forsyningsselskabet.
Nærområdet
- Lige midt i smørhullet ved midtbyen og fjorden
Vi kan næsten dyppe fødderne i Vejle Å, og en bedre beliggenhed i Vejle finder vi næppe. Vejle vinder på point, når det gælder storslået natur og malerisk skønhed. Fjorden og de grønne skråninger kalder på oplevelser i det fri. Det er også i Vejle, vi finder kulturtilbud og masser af specialbutikker. Turen til byens caféer eller Campus Vejle kan klares med med en spadserertur eller få minutters tråd i pedalerne.