Velkommen til afdeling 54 - Boligselskabet Domea Børkop afd. 54

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Domea Vejle-Børkop

​​

Se plantegninger

​​

Velkommen til afdeling 54

Beskrivelse af Domea Vejle-Børkop afd. 54

- Varierende boliger i dejligt naturområde

Denne hyggelige afdeling huser mange forskellige typer af boliger, hvilket gør den utrolig attraktiv. Afdelingen har skønne grønne områder, hvor man kan sidde ved de tilhørende bordbænkesæt og nyde aftensolen mens der hygges med de andre beboere. Foretrækker man ro og privatliv, så hører der til boligerne enten egen have eller terrasse, hvor familien kan sidde ude sammen og hygge sig. Skal der holdes fødselsdage eller andre store sociale arrangementer, så stiller afdelingen også et fælleslokale til rådighed, som kan lånes efter aftale. Skal man have overnattende gæster, er der også mulighed for at benytte afdelingens gæsterum.


Frise_Brejningsondergade.jpg
Boligen på Brejning Søndergade

- Centralt placeret villaer

Boligen der ligger på Brejning Søndergade er en skøn villa i to etager fra år 1952, som er placeret meget centralt i Brejning. Denne fine bolig er meget lys, og der er gode opbevaringsmuligheder, da der både er indbyggede skabe i værelserne samt et tilhørende kælderrum. Køkkenet er velindrettet med enten køle-fryseskab eller køleskab med frostboks, og enten komfur eller indbygningsovne og kogeplader. Derudover er der også emhætte samt masser af skabsplads. Badeværelset er ligesom køkkenet opført i lyse nuancer, og er velindrettet. Fra stuen er der udgang til privat have, hvor aftensmaden kan nydes ude sammen med familien. Til boligen hører der egen parkeringsplads.


Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet. 

 

Frise_buen.jpg
Boligerne på Buen

- Etplansvillaer med egen have

Disse etplansvillaer er fra år 1971, og der er masser af liv i nærheden af boligerne. Nær boligerne er der også masser af parkeringspladser, som er til fri afbenyttelse. Boligernes køkkener har en varierende indretning, da nogle af boligerne har åbne køkkener, mens andre har separate køkkener. Derudover er køkkenerne enten indrettet med bøgetræsskabe eller hvide skabslåger, dog syner alle køkkenerne meget lyse grundet lysindfaldet fra stuen. Ens for alle køkkenerne er, at de alle er udstyret med emhætte og har enten køle-fryseskab eller køleskab med frostboks, og komfur eller indbygningsovn og kogeplader. Der er også masser af skabsplads i køkkenerne. Badeværelserne er opført med rødbrændte teglfliser på gulvene, og lyse klinker på væggene inde i bruseområdet. Derudover er der gulvvarme på badeværelserne, og der er gode udluftningsmuligheder grundet badeværelsernes vindue. Der hører et skur med til hvert eneste lejemål, hvor haveredskaber og cykler kan opbevares, og til nr. 59, nr. 61, nr. 63, nr. 65, nr. 73, nr. 75 og nr. 77 er der også bryggers inde i boligerne hvor vaskemaskine og/eller tørretumbler kan placeres.

Når man kommer hjem fra arbejde, så kan en dejlig kop kaffe nydes ude i egen have.


Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet. 


Frise_drosselvej.jpg
Boligen på Drosselvej

- Bolig i fredeligt område

Denne toplansvilla fra år 1952 er placeret i udkanten af Børkop, og området emmer af smuk natur. Boligen er naturligvis indrettet med indvendige trin. Boligens store kælderrum giver masser af opbevaringsplads, og derudover er der indbyggede skabe inde i boligerne. Køkkenet er velindrettet, og der er masser af skabsplads og emhætte. Til boligen følger der køle-fryskab og komfur. Badeværelset er opført i lyse farver med hvide fliser på væggene og gulvene, og der er plads til at hænge et toiletskab. Badeværelset har bruseområde, og der er gode udluftningsmuligheder grundet badeværelsesvinduet. Når bilen er blevet parkeret ude ved en af afdelingens gratis parkeringspladser, så kan der nydes en dejlig kop kaffe ude i egen have.

 

Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet.

 

Frise_elbaekparken.jpg
Boligerne på Elbækparken

- Skønne etplansrækkehuse med egen have og terrasse

Boligerne på Elbækparken er opført i år 1980 til år 1982 som etplansrækkehuse, og ligger placeret i et fredeligt område, dog stadig i nærheden af indkøbsmuligheder. Der er gode parkeringsmuligheder ved boligerne, men det er også muligt at leje en garage. Boligernes køkkener er enten åbne eller separate, og det varierer mellem at være opført i bøgetræ eller hvid laminat. Fælles for køkkenerne er, at der er lyse bordplader, masser af skabsplads og vindue. Derudover er der emhætte i alle boligerne, men det varierer hvilken type køleskab samt komfur der er i køkkenerne. I ungdomsboligerne er der køleskab med frostboks og separate kogeplader, hvor der i familieboligerne enten er køle-fryseskab eller  køleskab med frostboks og enten komfur eller indbygningsovn og kogeplader. Boligernes badeværelser er opført i lyse nuancer, med gode udluftningsmuligheder samt plads til et toiletskab til toiletsager. Generel opbevaringsplads er der også rigeligt af, da der er skabe i værelserne og da der medfølger et skur til hvert eneste lejemål. Dertil er der i tre -og firerumsboligerne også bryggers. Bortset fra ungdomsboligerne, så er de resterende familieboliger opført med brede dørkamme og ingen indvendige trin, og fra stuerne er der udgang til en skøn privat have og terrasse. Til ungdomsboligerne er der tilknyttet egen terrasse, hvor varme sommeraftener kan nydes i selskab med familien eller vennerne.


Forbrug - Familieboligerne: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet.

Forbrug - Ungdomsboligerne: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme opkræves som et månedligt aconto beløb og el opkræves som et månedligt aconto beløb.


Frise_gaardslev.jpg
Boligerne på Gårslev Nørregade

- Rækkehuse centralt placeret i Gårslev

Disse pragtfulde og lyse etplansrækkehuse er opført i år 1989 og er placeret centralt i Gårslev. Køkkenernes indretning varierer mellem at være åbne eller separate køkkener, som er opført i enten bøgetræ eller hvid laminat. Fælles for køkkenerne er dog, at de alle er indrettede med emhætte, køle-fryseskab eller køleskab med frostboks og komfur eller indbygningsovn og kogeplader. Der er også masser af skabsplads i køkkenerne til køkkenredskaber, og i de åbne køkkener nydes det smukke lysindfald inde fra stuen. Fra stuen er der udgang til en skøn lille have, hvor man kan have potter med blomster stående samt et cafebord med stole, således at sommeraftenerne kan nydes udenfor i dejligt selskab. Boligernes badeværelser er ligesom køkkenerne opført i lyse nuancer, og er velindrettede samt der er plads til at hænge et toiletskab, hvor toiletsager kan stå. I værelserne er der indbyggede skabe, så der er også fint med skabsplads i boligerne.


Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet. 


Frise_irisvej.jpg
Boligerne på Irisvej

- Etplansrækkehuse med skøn forhave

Dette område emmer af idyl, da man bliver mødt af etplansrækkehuse fra år 1971, hvor der i forhaverne til boligerne kan stilles krukker med farverige blomster og små cafeborde. Boligerne fik i år 2000 renoveret både badeværelser og køkkener, som blev opført i solide materialer. I køkkenerne medfølger der emhætte samt enten køle-fryskab eller køleskab med frostboks. Derudover er der også enten komfur eller indbygningsovn og kogeplader i køkkenerne, og der er masser af skabsplads til køkkenredskaber. Boligernes badeværelser er indrettet i lyse nuancer med bruseområde, gulvvarme og plads til et lille toiletskab. I boligerne er der også indbyggede skabe, så der er godt med opbevaringsplads i disse boliger. Der hører også en terrasse med til boligerne, hvor familien kan sidde og nyde aftensmaden sammen en sommeraften.

Til disse boliger hører der også gode parkeringsmuligheder med, da der nær boligerne er parkeringspladser til fri afbenyttelse, og det er også muligt at leje en garage.

Bemærk venligst, at der er huslejereduktion på Irisvej nr. 32 og nr. 40. De første 18 måneder er der en huslejereduktion på 1.000 kr. om måneden.


Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet.


Frise_kirkebakken.jpg
Boligen på Kirkebakken:

- Toplansvilla med stor privat have

Boligen på Kirkebakken er opført i år 1952 og ligger i udkanten af Børkop, hvor der er masser af gode parkeringsmuligheder nær boligen. Denne toplansvilla er opført med stue, første sal og kælder, dog er det kun stueetagen samt første sal der er beboelig. Kælderrummet kan derimod anvendes som glimrende opbevaringsrum. Der er toilet i stueetagen, og følger man de indvendige trapper ned til kælderrummet, så finder man endnu et toilet samt et bad. Badeværelset er lyst med bruseområde og der er et hvidt toiletskab. Boligens separate køkken er moderne, og er opført i hvid laminat og lyse bordplader. Derudover er der emhætte, køle-fryseskab og indbygningsovn med glaskeramiske kogeplader. Når arbejdsugen så er fordi, så kan freden og fritiden nydes ude i den store private have, som man kan indrette efter egen smag. 


Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet.


Frise_laerkevej.jpg
Boligerne på Lærkevej

- Toplansvilla med stor privat have

Boligerne på Lærkevej er opført i år 1952 og ligger i udkanten af Børkop, hvor der hører en parkeringsplads med til hvert lejemål. Disse toplansvillaerne er opført med stue, første sal og kælder. Kælderen er ikke godkendt til beboelse, men kan anvendes som et glimrende opbevaringsrum. Der er toilet i stueetagen, og følger man de indvendige trapper ned til kælderrummet, så finder man endnu et toilet samt et bad. Badeværelserne er lyse med bruseområde og der er et hvidt toiletskab. Boligernes køkkener har en varierende indretning, da der både findes åbne og separate køkkener i disse toplansvillaer. Derudover så er køkkenerne opført i enten bøgetræ eller hvid laminat og lyse bordplader. Til fælles for boligerne er, at alle køkkenerne er udstyret med en emhætte, køle-fryseskab eller køleskab med frostboks og komfur eller indbygningsovn og kogeplader. Når arbejdsugen så er forbi, så kan freden og fritiden nydes ude i den store private have, som man kan indrette efter egen smag.


Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet.


Frise_noerrelyst.jpg
Boligerne på Nørrelyst

- Toplansvillaer med stor privat have

Disse toplansvillaer fra år 1952 ligger i udkanten af Børkop, hvor der er masser af gode parkeringsmuligheder nær boligerne. Villaerne er opført med stue, første sal og kælder. Kælderen er ikke godkendt til beboelse, men kan anvendes som et glimrende opbevaringsrum. Badeværelset finder man i kælderen, som er indrettet med bruseområde, toiletskab samt et vindue, så der er gode udluftningsmuligheder. Boligernes køkkener har en varierende indretning, da der både findes åbne og separate køkkener i disse boliger. Derudover så er køkkenerne opført i enten bøgetræ eller hvid laminat med lyse bordplader. Til fælles for boligerne er, at alle køkkenerne er udstyret med en emhætte, køle-fryseskab eller køleskab med frostboks og komfur eller indbygningsovn og kogeplader. Når aftensmaden er blevet tilberedt, så kan den nydes ude i egen stor have inden solen går ned.  


Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet.


Frise_syrenvej.jpg
Boligerne på Syrenvej

- Hyggelige etplansrækkehuse med bryggers

Et af de helt store goder ved disse etplansrækkehuse fra år 1971 er, at der er bryggers i boligerne. Både vaskemaskine og tørretumbler kan placeres derude, således at man ikke bliver generet af larmen. Boligernes badeværelser er opført i lyse farver. Der er hvide fliser på væggene, og alle badeværelserne er indrettet med gulvvarme. Boligernes køkkener er også indrettet i lyse nuancer, hvor der enten er brugt bøgetræsmaterialer eller hvid laminat. Køkkenerne er indrettet med emhætte og enten køle-fryseskab eller køleskab med frostboks, og komfur eller indbygningsovn og kogeplader. Når maden er tilberedt i køkkenet, så kan man nyde den ude i den tilhørende private have.

Der er en parkeringsplads til hvert lejemål, og der er mulighed for at leje en garage.


Forbrug: Vand opkræves som et månedligt aconto beløb, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskabet.


Frise_omgivelser1.jpg
Nærområdet

- Smukke omgivelser og dejligt område

Nærområdet har en masse at byde på. På de omkringliggende stisystemer bliver man ført rundt mellem boligerne, alt imens man kan nyde de smukke grønne områder. Der er 1-2 km. til den nærmeste skole, og mellem 100-800 meter til nærmeste daginstitution og sportsaktiviteter, hvor børnene kan spendere deres fritid henne. Indkøbsmuligheder ligger også lige ved hånden, da der kun er mellem 200 meter og 1 km. hen til nærmeste dagligvarebutik. Når man er gået ind til centrum, så kan man passende gå rundt og nyde de små hyggelige butikker som ligger på gågaden. I weekenderne vil det være oplagt at tage en tur hen til Børkop Vandmølle, hvor der kan nydes en frokost i de smukke og idylliske omgivelser.

Frise_omgivelser2.jpg
Har man ikke en bil, er mulighederne for anvendelse af offentlige transportmidler i nærheden gode, da nærmeste busstoppested ligger mellem 50-200 meter fra boligerne, og nærmeste togstation ligger omkring 1-2 km derfra. Har man lyst til at køre en tur ind til lidt større byer, så er der ca. 15 km. til Vejle og Fredericia, og man kan benytte motortrafikvejen, der ligger blot 400 meter fra boligerne. Der opleves dog ingen gener trods den nærliggende motortrafikvej.

Frise_omgivelser3.jpg


​​​​​​​​​​
  • Domea Vejle-Børkop afd. 54
  • Brejning Søndergade, Buen, D...
  • 7080 Børkop
  • En del af