Afdelingen består af i alt 112 lejligheder, og er opført sidst i 1960'erne som såkaldt montagebyggeri i form af betonelementer. Afdelingen, der er en del af et byggefællesskab på i alt 9 boligblokke, består af 4 boligblokke i 4 etager med 28 lejligheder i hver blok. Lejlighederne har et boligareal på mellem 105-125 m², og i 1999 blev samtlige altaner glasinddækket.
Afstanden til såvel Frederikssund centrum som til Roskilde Fjord er ca. 1 km, og der er offentlige transportmuligheder indenfor en afstand af ca. 500 m. Bebyggelsen har store åbne grønne arealer med legepladser og boldbaner, og parkering foregår i gårdene ved de enkelte blokke.
Bebyggelsen deler selskabslokale med en anden afdeling i området. Selskabslokalet er beliggende ca. 500 m fra afdelingen.