Bebyggelsen er opført i 1989 – 1990 som tæt/lav bebyggelse i gule mursten og grå facadebeklædning med brunt tegltag og omfatter i alt 122 lejemål af forskellig størrelse 1–4 værelser.
Kirsebærplantagen ligger tæt ved Vordingborg og er opført i 2 plan med tilhørende have til stuelejlighederne. Der er tilknyttet udhuse til hvert lejemål.
Der er endvidere stort grønt område med legeområder til børn samt muligheder for gode gåture i naturskønt område med skov.
Bebyggelsen ligger tæt på skole og gode indkøbsmuligheder, samt gode busforbindelser til Vordingborg.
Der er tilknyttet stort fælleshus og vaskeri i centrum af bebyggelsen.
TV-forhold via Nyråd Antennelaug.
Der må holdes husdyr med særlig tilladelse.