Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Repræsentantskabet (eller i nogle tilfælde generalforsamlingen) er boligorganisationens øverste myndighed. Det betyder, at repræsentantskabet har ansvar for boligorganisationens overordnede anliggender. Fx i forhold til økonomi, byggeri og valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer.

Alle beboere skal have mulighed for at følge med i hvad der drøftes og besluttes i den øverste myndighed, og derfor skal referater af møder være tilgængelige senest seks uger efter et møde.

Repræsentantskab

Et repræsentantskab består af boligorganisationens bestyrelse samt mindst én repræsentant for hver afdeling i boligorganisationen.

Afdelingsrepræsentanter skal altid udgøre flertallet af medlemmerne i et repræsentantskab. Afdelingsrepræsentanterne vælges på afdelingsmødet blandt beboerne og myndige husstandsmedlemmer – afdelingsmødet kan dog overlade dette til afdelingsbestyrelsen.

Generalforsamling

Generalforsamlingen består af alle beboere og personer på ventelisten, men det er kun beboere og myndige husstandsmedlemmer, der har stemmeret.
 
Personer på venteliste har blot adgang til og ret til at tale på generalforsamlingen.