I Domea.dk arbejder vi for, at beboerne føler sig trygge og glade, der hvor de bor og lever. Vores boligsociale rådgivere står derfor klar til at hjælpe, hvis du oplever en ændret eller bekymrende adfærd hos en af dine naboer.
Du kan gøre en forskel
Du kender din nabo, møder din overbo på trappen og hilser på genboen ved busstoppestedet. Derfor lægger du måske også til, hvis deres adfærd ændrer sig, og der er grund til bekymring. Det kan være, de har isoleret sig eller virker ude af balance. I så fald kan det være en stor hjælp, at nogen griber ind – enten ved at tage en snak med den pågældende nabo, genbo eller overbo, med din vicevært eller en medarbejder i servicecenteret.
Du er også velkommen til at fortælle Domea.dk om din bekymring, så vil vores boligsociale rådgivere hjælpe dig.
Kontakt os gerne – hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Du kan henvende dig via denne formular.
Du kan også skrive til vores rådgivning på raadgivning@domea.dk
Kender du tegnene på mistrivsel?
Det kan være svært at se om en person mistrives. Men der er grund til bekymring, hvis du ser ændret adfærd.
Nogle tegn på mistrivsel kan være, hvis personen:
- ændrer adfærd
- isolerer sig
- overlader børnene til sig selv
- ikke ser ud til at kunne passe sin bolig
- virker ude af balance
- har et usundt forhold til rusmidler
Ser du de tegn hos en beboer, så kontakt os her.