Alle boligafdelinger har en husorden. En husorden er et sæt af fælles regler, som er nødvendig for det gode naboskab og sociale liv i boligafdelingen. Det er dit ansvar som lejer, at du og evt. dine børn og gæster overholder reglerne og ikke generer de øvrige beboere.
Det står der i husordenen
Afdelingens beboere er selv med til at udforme husordenen på afdelingsmødet, så en husorden kan være forskellig fra afdeling til afdeling.
En husorden kan fx indeholde regler for:
- Affaldshåndtering
- Brug af fællesarealer og fælleshus
- Cykler og barnevogne
- Fælles anlæg
- Husdyrhold
- Leg og boldspil
- Musik og støjende adfærd
- Parkering og motorkørsel
- Pasning af haver
- Rygning
- Tøjvask
- Værktøj
Du kan altid finde din husorden på boligafdelingens hjemmeside.
Find din boligafdeling her