’Min bolig’ er din private adgang til at se alle oplysninger om økonomien i dit lejemål. Her ligger fx din huslejeopgørelse, du kan se oplysninger om dit vandforbrug, dit vaskeriforbrug og hvor meget der står på boligens vedligeholdelseskonto, hvis den har en.
Du kan også finde breve fra administrationen i 'Min bolig'.
Det er kun dig/jer, der står på lejekontrakten, som kan få adgang til boligoplysningerne, der vedrører netop dit lejemål.
Sådan gør du
Du skal bruge nogle loginoplysninger for at logge på ’Min bolig’. Send os en mail til websupport@domea.dk med dit navn, din adresse og dit lejemålsnummer og vi sender brugernavn og adgangskode til dig. Når først du har været logget ind én gang, bruger du fremover din e-mail-adresse og et kodeord, du selv bestemmer.