Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

I 2012 gennemførte vi i samarbejde med vores forsikringsmægler Willis et udbud af den samlede forsikringsportefølje for næsten alle boligorganisationer, som bliver administreret af Domea. Vi opnåede ved den lejlighed nogle attraktive vilkår og priser hos Gjensidige Forsikring, hvor langt de fleste boligorganisationer derfor har deres forsikringer i dag.

I foråret 2014 meddelte Gjensidige Forsikring dog, at skadesforløbet generelt set ikke var tilfredsstillende i forhold til præmieindbetalingerne, og derfor ønskede de at afslutte aftalen. En anden mulighed var, at alle boligorganisationer, som Domea administrerer, fik en præmiestigning på samlet 30 procent.

 

Det lykkedes dog Domeas forsikringsmægler Willis at forhandle dette markant ned til samlet stigning på blot 5,5 procent, hvilket svarer til en samlet præmiestigning 2,5 mio. kr. Denne stigning er herefter forholdsmæssigt fordelt på de boligorganisationer, der har haft en høj skadesprocent og/eller skadesfrekvens i forsikringsperioden.

Det betyder med andre ord, at det er de boligorganisationer, der har gjort stort brug af forsikringen, der forholdsmæssigt også bærer præmiestigningen. De berørte boligorganisationer er orienteret direkte om dette. Forsikringspræmierne indeksreguleres normalt hvert år pr. 1. oktober.