Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Hvorfor overhovedet lægge to afdelinger sammen, hvis det hele ser ud til at fungere godt nok, som det er? Det spørgsmål lyder ofte fra beboerne, når en organisationsbestyrelse første gang præsenterer ideen om at lægge en eller flere afdelinger sammen.

Som de tre organisationsformænd fortæller her på siderne, er det behovet for at få flere beboere engageret i beboerdemokratiet og økonomien, der er de væsentligste grunde til at overveje en sammenlægning. Nogle gange er økonomien truet, fordi store og dyre renoveringer står for døren. Andre gange er antallet af beboere, der engagerer sig i beboerdemokratiet for lille til, at det kan fungere i praksis. Derfor kan en sammenlægning være vejen frem.

Sådan besluttes en sammenlægning

Hvis en bestyrelse vil arbejde for en sammenlægning, skal den først orientere beboerne om planerne. Herefter skal de berørte afdelinger godkende sammenlægningen. Fx kan afdelingerne beslutte at indføre beboerråd, hvor beboerne kan arbejde for de sager, der interesserer dem, uden at de nødvendigvis skal indgå i det administrative arbejde i bestyrelsen. Derefter skal sammenlægningen godkendes på et afdelingsmøde i de berørte afdelinger. Og endelig skal repræsentantskabet godkende sammenlægningen.

Når sammenlægningen er vedtaget

Efter vedtagelsen af en sammenlægning skal der lægges en plan for, hvordan den kan føres ud i livet. Før det ordinære repræsentantskabsmøde kan vælge en ny bestyrelse, etableres en overgangsbestyrelse, fx af medlemmer fra de sammenlagte afdelingers bestyrelser. På det første ordinære repræsentantskabsmøde vælges så en ny bestyrelse, og derefter kan den sammenlagte afdeling fungere som én afdeling.

Sådan lægges økonomierne sammen

I praksis skal der ved en sammenlægning ske en udligning af huslejen inden for ti år. Men det gælder ikke forskelle i huslejen, som skyldes såkaldte kapitaludgifter. Det betyder fx, at omkostninger til større renoveringer kan holdes ude af den ’sammenlagte’ økonomi. Det samme gælder forskelle i brugsværdi eller herlighedsværdi. Fx når boligerne i én afdeling har hårde hvidevarer, og den anden ikke har. Eller hvis én afdeling har havudsigt, og den anden ikke har. Større sammenlagte afdelinger kan herudover se frem til en reduktion i administrationsbidraget med 20 procent i gennemsnit.