I første omgang er det alene blok 9 med sine 54 boliger, der har gennemgået den omfattede renovering. På baggrund af modelprojektet på blok 9 skal det samlede projekt grundigt evalueres, især omkring energibesparelserne. Derpå skal samtlige beboere i bebyggelsen, formentlig allerede i år, stemme om, hvorvidt de ønsker at igangsætte en tilsvarende renovering af Gadehavegårds resterende 18 blokke.
De nuværende beregninger viser en nettoforhøjelse af huslejen på 375 kr. pr. måned for en gennemsnitslejlighed på 79 m2. Ender valget med et ja til den samlede renovering, kan man forudse en stordriftsfordel, som for alle vil påvirke nettoudgiften positivt – også når energipriserne igen kan forventes at stige.