Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

I fællesvaskeriet i Hjerteparken hos BSB Svendborg skulle de syv vaskemaskiner skiftes ud. En snak med leverandøren afslørede, at der faktisk ikke var brug for det eksisterende blødtvandsanlæg. Og ved at droppe anlægget, kan Hjerteparken spare omkring 12.000 kr. om året på det lille vaskeri.

Blødt vand for at spare

Det bløde vand blev i sin tid indført for at spare på vandet. I ’gamle dage’ kunne en enkelt vask let bruge 150 liter vand. Og ved at indføre blødt vand kunne vandforbruget mindskes. For blødt vand indeholder næsten ingen kalk, og så kan man både nøjes med færre liter vand og en mindre mængde sæbe for at få tøjet rent.
 
I dag har udviklingen overhalet de mange blødtvandsanlæg indenom. Det skyldes først og fremmest, at nutidens maskiner kun bruger ca. 50 liter vand per vask, og tøjet bliver stadig rent.

Stof til eftertanke

Det gav stof til eftertanke, fortæller Jens Svensson. Han er ejendomsmester i Hjerteparken, og det var ham der tog initiativ til at nedlægge blødtvandsanlægget.

- Det var jo lidt et tilfælde, at jeg kom til at tale med leverandøren om det bløde vand. Min første tanke var, at det lød for godt til at være sandt, og at det måtte undersøges nærmere, fortæller Jens og fortsætter:
 
- Derfor satte vi os ned og regnede på det. Og her nåede vi frem til, at vi i første omgang kunne spare 8.500 kr. om året på service ved at nedlægge blødtvandsanlægget. Hertil kommer reservedele, salttabletter mv. I alt nåede vi frem til, at der var 12.000 kr. at hente om året, og det gav os mod på helt at droppe det bløde vand. Og så kan vi selv klare afkalkningen ved at køre en vask på 60 grader med en afkalkningstablet hvert halve år, forklarer Jens.

Sæbeforbruget øges en smule

I regnestykket indgår også, at et vaskeri uden blødt vand vil bruge mere sæbe, og i Hjerteparken koster det 36 øre per vask mod 24 øre per vask med blødtvandsanlægget. Men på trods af det beskedne merforbrug af sæbe, er der altså 12.000 kr. at spare om året.

Hvad med sundheden?

Så vil nogen måske spørge, om det ikke er sundere at bruge mindre sæbe – altså at holde fast i det bløde vand. Til det siger Jens:
 
- Her er der jo også sket en stor udviklingen gennem årene, og i dag får vi sæben leveret af Ecolab. Sæben er allergitestet, og det lidt større forbrug af sæbe efterlades ikke i tøjet, forklarer Jens.