Alle beboere stemmer om hvem skal indstilles
Hvis man som beboer ønsker at stille op til Domea.dks bestyrelse, så skal der være 25 andre beboere, der bakker op om kandidaturet. Alle beboere skal kunne stemme om, hvilken kandidat der skal indstilles til bestyrelsen fra netop deres indstillingskreds. Domea.dks repræsentantskab vælger herefter bestyrelsen blandt de valgte kandidater fra indstillingskredsene. Denne åbne valgproces skal evalueres af repræsentantskabet efter to valgperioder (fire år).
Fra ni regioner til fem indstillingskredse
Repræsentantskabet valgte endvidere, at Domea.dks politiske struktur ændres fra de tidligere ni regioner til fem indstillingskredse, der følger de danske regioner. Hertil valgte repræsentantskabet, at der fremover skal være to medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, én fra administrationen og én fra ejendomsdriften.
Åremålsbegrænsning sikre udskiftning og fornyelse
Repræsentantskabet valgte også at indføre åremålsbegrænsning for Domea.dks bestyrelsesmedlemmer. Baggrunden er, at løbende udskiftning og fornyelse er frugtbart – både for det interne samarbejde og for omverdenens opfattelse af Domea.dk. Ved valg af bestyrelsesmedlemmer skal det således tilstræbes, at intet bestyrelsesmedlem kommer til at sidde i en sammenhængende periode på mere end otte år. Hvis et siddende bestyrelsesmedlem vælges som formand/næstformand, så træder der dog en ny otteårs periode i kraft.