Spændende temaer på Domea.dks Landskonference

Den politiske situation

Bent Madsen, adm. dir. i BL, indledte med at fortælle om det netop overståede Folketingsvalg, og hvilke ministerier der kunne være på tegnebrættet i relation til den almene boligbranche. Det viste det sig, at Bent Madsen på mange områder fik ret.

Bent Madsen roste i øvrigt Domea.dk for at have en førerposition i den almene boligbranche i forhold til at sikre beboerne mest muligt for pengene gennem effektiviseringer så administrationsbidraget sænkes med op til 35 procent. Han sagde blandt andet:

- Alle kan spare. Færre kan effektivisere. Endnu færre kan kapitalisere disse effektiviseringer og lade dem komme kunderne til gode. I er lykkedes med alle tre, og det er utrolig flot, sagde Bent Madsen.

Samarbejde skaber fællesskab og tryghed

Martin Rosenkreutz Madsen og Anders Hagedorn fra Supertanker fortalte om deres arbejde med at skabe tryghed i Charlottekvarteret i Hedehusene. De har udviklet en ny metode at samarbejde – eller samskabe – på. Frem for blot at parkere fx uroskabende unge i en klub, bliver de sammen med de øvrige beboere involveret i at skabe et trygt miljø i boligområdet – og i de omkringliggende områder. Det har mindsket utryghed og hærværk og fået flere unge til at tage et fritidsjob og en uddannelse.

Fremtidens frivillige stiller krav om fleksibilitet 

På konferencens anden dag fortalte Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivillighedsrådet, om de udfordringer bestyrelserne kan se frem til, når de skal rekruttere frivillige i fremtiden.

For selv om Danmark er et af de lande, hvor der er flest frivillige pr. indbygger, stiller fremtidens frivillige høje krav om fleksibilitet. Tendensen er, at færre ønsker at indgå i traditionelt forenings- og bestyrelsesarbejde. Der skal være mulighed for at deltage i enkeltprojekter, forklarede Vibe Voetmann og fortsatte:

- I skal som bestyrelser være parate til at motivere og lede frivillige, der ønsker at deltage i enkeltprojekter, men som ikke gider lange møder og dagsordener. Det kræver, at I skelner skarpt mellem arbejde i bestyrelserne og de enkelte projekter, som fremtidens frivillige har lyst til at engagere sig i, sagde Vibe Voetmann blandt andet.

En positiv tendens set med bestyrelsernes briller er dog, at fremtidens frivillige ikke i lige så høj grad som tidligere engagerer sig i ’de store sager’ som fx ’Red hvalerne’, men i højere grad er interesseret i at engagere sig lokalt.

Det er en fordel for de almene boliger. Men det kræver altså, at der er nogle afgrænsede projekter og aktiviteter at engagere sig i, lød det fra Vibe Voetmann.

Vil du forandre noget, skal du begynde med at forandre dig selv

Dag to sluttede af med Torben Wiese fra Habitmanager, der fortalte, hvordan vores vaner kan stå i vejen for de forandringer, vi ønsker at gennemføre. Og får vi ikke øje på vanerne, kan vi få svært ved at skabe de forandringer, vi ønsker. Og det er lettere sagt end gjort. For en vane er jo noget, vi gør uden at tænke over, forklarede Wiese. 

Derfor ved vi heller ikke altid, hvornår vores egne vaner kommer til at modarbejde os selv. Budskabet er, at man ikke kan forandre ret meget, hvis man ikke er villig til også at forandre sig selv – til at bryde sine egne vaner. I relation til bestyrelsernes udfordringer med at rekruttere frivillige gælder det altså om at undersøge, om man selv har nogle vaner, der står i vejen for at tiltrække nye frivillige og få bestyrelsesarbejdet til at fungere.

Det kræver tilvænning og hårdt arbejde at ændre vaner, men det kan lade sig gøre, forklarede Wiese og spurgte forsamlingen:

- Prøv bare at folde hænderne. Fold dem så igen, men sådan at den tommelfinger, der normalt ligger nederst nu ligger øverst. Kan I mærke, at det føles forkert, spurgte Wiese forsamlingen.

Og det kunne forsamlingen.