Garantforsamling
På garantforsamlingen orienterede Thomas Holluf Nielsen om virksomheden. Han fortalte bl.a., at der er grønne lamper på den store omstilling som følge af 2015-strategien. Herunder at finansieringen af prisnedsættelserne fra 2016 er i hus allerede et halvt år før tid med gennemførte effektiviseringer for 25 mio. kr. Hertil kommer, at målet om 42.000 kunder er nået, og flere kunder er på vej. Lige nu arbejdes der på en ny strategi, som skal gælde fra 2016, og den kommer formænd og næstformænd til at høre mere om på en formandskonference i efteråret.