Ungdomsboligerne på Teglgårdsvej 25 i Kolding, der ejes af Boligselskabet Domea Lunderskov-Kolding, modtog 1. oktober hæder i forbindelse med Arkitekturens dag 2016.
Prisen blev overrakt af Kolding Kommune og i begrundelsen for hæderen af Ungdomsboligerne på Teglgårdsvej 25 lyder bl.a.:
- Byggeriet af ungdomsboligerne på Teglgårdsvej har synlighed i det nye campusområde samt fra flere af de omkringliggende, trafikerede veje. Det arkitektoniske udtryk er derfor af stor betydning. Det er lykkedes at skabe et velproportioneret og fint detaljeret byggeri med gode rum omkring bygningens voluminer, på trods af de snævre pladsforhold, lyder det fra Kolding Kommune.