I Domea.dk tænker vi mennesker før mursten. Derfor arbejder vi hele tiden på at levere en endnu bedre service til vores beboere.
Det har bl.a. resulteret i, at vi nu lancerer den ny beboer-app Min Boligservice, der kan hentes fra App Store og Google Play fra 1. december 2016.
Min Boligservice skal gøre det nemmere for beboerne at få informationer om ejendommen og service i deres bolig. Bl.a. indeholder app’en en funktion, hvor beboeren nemt og hurtigt kan sende op til tre billeder til servicecentret, hvis de fx skal bruge hjælp til at få repareret en utæt vandhane.
Klar til test
For at sikre os, at app’en passer til beboernes behov, vil vi i uge 42-44 køre en test af Min boligservice, hvor beboere i Gadehavegård i Taastrup og Servicecenter Nord-Vestfyn får mulighed for at afprøve app’en.
- For at vi kan blive klogere på, hvordan Min boligservice fungerer, er det vigtigt, at mange beboere i Taastrup og på Fyn deltager i testen og giver deres tilbagemelding. Det forudsætter, at medarbejderne og bestyrelser bakker op og hjælper med at sprede budskabet om Min Boligservice, siger Asker Paltoft, der er it-projektleder og hovedansvarlig for app’en.
Gavekort på højkant
Blandt alle beboere, der henter app’en og opretter sig i Min Boligservice i løbet af uge 42-44, vil der blive trukket lod om fem gavekort på 500 kr. til dagligvarer. Vinderne offentliggøres på opslagstavlen i Min boligservice i uge 44.