Majbritt Hedegaard, der er beboer i Boligselskabet Farumsødal, er vinder af gavekortet på 1.000 kroner til COOP.
Hun er tilfældigt udtrukket blandt alle de læsere, der deltog i læserundersøgelsen af Domea.dk Magasinet via hjemmesiden
I undersøgelsen skulle læserne svare på fem spørgsmål, og resultatet skal nu medvirke til at gøre Domea.dk Magasinet endnu bedre.
Spørgsmålene lød således:
1.
Domea.dk Magasinet blev redesignet i nov. 2015 og handler i dag mere om beboerne. Hvor godt synes du generelt set om magasinet nu?
5 svarmuligheder: Meget godt, Godt, Hverken godt eller dårligt, Dårligt, Meget dårligt.
2.
I det nye layout lægges der bl.a. større vægt på billederne. Hvor godt synes du generelt set om magasinets udseende nu?
5 svarmuligheder: Meget godt, Godt, Hverken godt eller dårligt, Dårligt, Meget dårligt.
3.
Hvor enig er du i følgende udsagn: "Jeg synes, at artiklerne i Domea.dk Magasinet er interessante at læse"?
5 svarmuligheder: Meget Enig, Enig, Hverken enig eller uenig, Uenig, Meget uenig.
4.
Hvordan vil du helst læse magasinet? (Bemærk: her må du gerne give flere svar).
5 svarmuligheder: Trykt på papir, Som digital ISSUU-version, Som indhold på en magasinhjemmeside, Andet (angiv venligst).
5.
Skriv eventuelt din mening om Domea.dk Magasinet her:
(Tekstfelt til kommentar).
Det mener læserne
Læserne er generelt set godt tilfredse med magasinet. Dog savner en del respondenter, at der er flere artikler om lige nøjagtig deres afdeling. Til gengæld får krydsordsopslaget mange positive tilkendegivelser med på vejen.
Blandt de nye emner og forbedringer, som efterlyses, er:
• mere om kultur
• mere om bestyrelsesarbejde
• mulighed for digital besvarelse af sudoku og krydsord
• knap så meget holdnings-massage
• mere indhold fra det jyske
• mere om boligafdelingerne i Farum
• lidt mere om de negative oplevelser
• en oversigt samt mere indhold om boligydelse