Fakta om konkurrencen
Konkurrencen blev udskrevet af det almene boligselskab Domea Lunderskov-Kolding i samarbejde med Kolding Kommune tilbage i april.
Opgaven lød på at omdanne Christiansfeld gamle skole til 2.500 m2. almene familie boliger indrettet i en kombination af nybyggeri, renovering af fredede bygninger og udformning af udearealer med ophold og parkering. Christiansfeld gamle skole støder op til Brødremenighedens kirke, også kaldet Salshuset. Dermed befinder konkurrenceområdet sig i kernen af den historiske by, der i 2015 opnåede international opmærksomhed og status som verdenskulturarv.
Den kommende almenboligbebyggelse skal bestå af seks bygninger: Lindegade 9, 11 og 13 og Nørregade 13 som består af 3 nye bygninger. Bygningerne i Lindegade som alle er fredede, skal restaureres og omdannes til almene boliger med respekt for fredningsværdierne. De nuværende bygninger i Nørregade 13 skal rives ned for at give plads til nye almene boliger. Opgaven omfatter også udformning af udearealer med ophold og parkering mm.
Fakta om vinderforslaget
Forslaget indeholder i alt 31 boliger fordelt på 12 boliger som nybyggeri og 19 boliger indrettet i de fredede bygninger. De tre nye 2½ etagers bygninger – felder-husene – har to 2-rumsboliger i stueetagen og to 3-rums-boliger på 1. og 2. sal.
I de eksisterende, fredede bygninger er der, ved at etablere to nye trapperum, skabt mulighed for at indrette en række 2- og 3-rumsboliger i stue, 1. og 2. sal.
Fakta om konkurrencens deltagere
Efter en prækvalifikationsfase blev følgende fire deltagerhold inviteret til at deltage i konkurrencen:
- KPF Arkitekter & Erik Møller - i samarbejde med Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
- CUBO Arkitekter - i samarbejde med Schönherr og Mogens Morgen, arkitekt MAA, professor
- Kent Pedersen Arkitekter - i samarbejde med Leth & Gori, Bauen samt Breimann & Bruun Landskab
- Rønnow Arkitekter - i samarbejde med Vandkunsten
Fakta om dommerkomiteens deltagere
For Kolding Kommune
- Jørn Pedersen, borgmester, formand for dommerkomiteen
- Asger Christensen, næstformand i Plan- og Boligudvalget
For Domea
- Louise Prahm, bygherreansvarlig
- Ole Nielsson, arkitekt MAA
Fagdommere
- Sven Felding, arkitekt MAA
- Jan W. Hansen, arkitekt MAA
Rådgivere for dommerkomiteen
- Hans Henriksen, bygherrerådgiver Domea, HH Bygge aps
- Birgitte Sidenius Bjerg Lamp, leder, Christiansfeld Centret
- Jørgen Bøytler, præst, repræsentant for Brødremenigheden
- Michael Pagaard Madsen, stadsarkitekt, Kolding Kommune
- Lene Lindberg Marcussen, byplanlægger, Kolding Kommune
- Thomas Misbach Durand Thinghuus, landskabsarkitekt, Kolding Kommune
- Bolette Lehn Petersen, specialkonsulent, Slots- og Kulturstyrelsen
- Carsten Schrøder, rådgivende ingeniør, Oluf Jørgensen A/S
Sekretær for dommerkomiteen
- Bettina Mylin, arkitekt MAA, konkurrencerådgiver, Gottlieb Paludan Architects
Fakta om Boligselskabet Domea Lunderskov Kolding
Det almene boligselskab har 13 boligafdelinger i Almind, Christiansfeld, Kolding og Lunderskov. I boligafdelinger er der i alt over 84 ungdomsboliger, 142 familieboliger, 63 ældreboliger, 108 plejeboliger og to erhvervslejemål.
Fakta om Domea.dk
Domea.dk er en almen bygge- og boligadministration. Vores kunder er almene boligorganisationer over hele Danmark, der tilsammen ejer 53.000 almene lejeboliger.