Det bliver en historisk fredag formiddag, når repræsentantskabsmødet både skal vælge medlemmer og suppleanter samt ny næstformand til Domea.dks bestyrelse. Derefter går landskonferencen i gang.
Det endelige program for landskonferencen med praktiske detaljer offentliggøres 20. april.
Du kan allerede nu tilmelde dig til Landskonferencen 2016 her
Du kan se en kort beskrivelse af programmet nedenfor:
Fredag: Landskonferencens første dag
Konferencens første taler er traditionen tro Bent Madsen, adm. direktør i BL. Han fortæller om den politiske situation set med almene briller. Han vil bl.a. komme ind på, hvordan det går med forventningerne i Finansministeriet om, at vi i hele branchen skal spare op mod to mia. kroner på driften.
Derefter sætter vi spot på nogle gode eksempler på effektiv drift, og der bliver mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af boligorganisationerne.
Dagens program slutter af med uddeling af Domea.dk Prisen 2016, inden vi går til middag og fest.
Lørdag: Landskonferencens anden dag
Lørdag formiddag præsenteres Domea.dks nye byggepolitik og hvordan den kan hjælpe med gøre nybyggeri og renoveringer bedre og mere effektivt. Bagefter hører vi om nogle spændende erfaringer udefra, der bl.a. giver inspiration til, hvordan boligorganisationerne kan udvise socialt ansvar i forbindelse med nybyggeri eller renoveringer
Inden frokost slutter vi af med en fascinerende demonstration af ”mentalisten”, Henrik Svanekiær.