I slutningen af marts blev der valgt medarbejderrepræsentanter til Domea.dks bestyrelse.
For de administrative medarbejdere i Domea.dk skulle der vælges et medlem og en suppleant for 1 år. Her blev Jacob Rosholm genvalgt som bestyrelsesmedlem og Melissa Friis Hansen blev valgt som suppleant.
Som noget nyt skulle der også vælges en medarbejderrepræsentant og en suppleant for medarbejderne i boligorganisationerne og på servicecentrene. Her blev servicekoordinator Britt Rytkjær Vogt fra Frederikssund valgt som bestyrelsesmedlem for 2 år, mens driftsleder Allan Bak Christensen fra Haderslev blev valgt som suppleant for 2 år.
Britt Rytkjær Vogt indtræder i bestyrelsen den 20. maj. Jacob Rosholm sidder allerede i bestyrelsen.