Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Lysdesigner Vladan Paunovic fra Rambøll er netop vendt hjem fra den årlige IALD International Lighting Design Awards i San Diego. Med sig i bagagen har han en dugfrisk pris, som han har fået overrakt på vegne af Rambøll for deres lysdesign i forbindelse med skabelsen af Drømmegavlen, et lysende gavlkunstværk på Gadekærvej i Valby.

Det er ikke en hvilken som helst pris, men en af de mest prestigefyldte i verden inden for lysdesign. I alt blev sytten projekter fra otte lande belønnet. Herunder mindesmærker, facader, religiøse rum og endda en tankstation. Tilsammen repræsenterer vinderne nogle af verdens mest innovative og inspirerende arkitektoniske lysdesigns. Blandt vinderne findes Lincoln Square synagogen i New York, The Artron Wall i Kina og Australian War Memorial i Canberra.

Et smukt flet af store og små drømme

Idéen til kunstgavlen kom fra Statens Kunstfond og områdefornyelsen i Valby, som med projekt ’Valby Fortællinger’ har udvalgt en række gavle, der skal udsmykkes. Kunstgavlen, der især står klart om aftenen, hvor den lyser i mørket, er et sammenflet af beboernes inderste drømme og rummer alt fra drømmen om et langt liv til drømmen om hende på anden sal.

Det er ikke første gang Drømmegavlen modtager hæder. Sidste år modtog forfatter Morten Søndergaard ”Forskønnelsens Diplom” for sit arbejde med netop Drømmegavlen. Prisen blev overrakt af Foreningen Hovedstadens Forskønnelse. Kunstværket kom til verden med støtte fra blandt andet Domea.dks kunstfond og Københavns Kommune.

 

Du kan læse om, da Drømmegavlen modtog "Forskønnelsens Diplom" her