- Ideen om at udvikle den almene sektors version af ”Hotels.com” indgår i vores ambitiøse digitaliseringsstrategi, som ét ud af en lang række digitale udviklingstiltag, der skal styrke kundeservice og effektivisere den almene boligadministration og ejendomsdrift. Vi har som alle virksomheder ambitioner, men ikke alle i branchen har størrelsen til selv at finansiere it-udviklingsprojekter. Derfor giver det rigtig god mening, at vi på tværs af branchen puljer kræfterne. Ved at gå sammen kan vi søsætte mere ambitiøse digitaliseringsprojekter og samtidig får flere almene boligorganisationer glæde af de nye løsninger, siger Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i Domea.dk.