1. Få et billigt lift eller udlej din bil med GoMore
En fødselsdag i den anden ende af landet eller efterårsshopping i IKEA. Nogle gange er offentlig transport bare for besværligt, for dyrt og for upålideligt. Men der er alternativer til bus og tog, for heldigvis er der også gået deleøkonomi i dine transportmuligheder – som fx med GoMore, hvor private bilister med plads i bilen kan finde nogen, der skal den samme vej, eller hvor dem uden bil kan finde et lift. Har du en bil, du ikke kører i så tit, kan du også udleje den via GoMore. Du kommer i gang ved at hente GoMore-app’en til din smartphone eller ved at gå ind på GoMore.dk.