I princippet kan du også gøre brug af delen med håndværkerydelser, når du benytter dig af din individuelle råderet i boligen. Der er dog med årene fjernet nogle ydelser i boligjobordningen, som blev skabt i 2011, og du kan fx ikke længere trække arbejdslønnen fra, når du får renoveret bad og køkken. Mange af forbedringerne på listen tæller i dag udvendige forbedringer og energirenoveringer.
Som noget nyt kan du dog få installeret tyverialarm i dit hjem og få fradrag for installatørens tid.
– For dig som lejer i en almen bolig betyder det i praksis, at du først og fremmest kan gøre brug af fradraget på serviceydelser, da du ikke har den udvendige vedligeholdelsespligt, som mange af håndværkerydelserne i ordningen dækker over. Du kan altså slippe lidt billigere, hvis du fx får gjort rent eller har brug for hjælp til at hente børn i børnehaven eller til at slå græsset, fortæller chefkonsulent i Domea.dk Tinus Lassen, som er ekspert i almene boligforhold.
Det er til enhver tid Skat, der afgør, om du kan trække en ydelse fra.
Sådan indberetter du til Skat
Du skal selv indberette det udførte arbejde – uanset om det er håndværkerydelser eller serviceydelser – til Skat for at få fradraget. De oplysninger, du skal bruge, står som oftest på fakturaen, du får fra håndværkeren/rengøringsassistenten mv.
Indberet det udførte arbejde til Skat her
Læs om råderetten i denne brochure