Hvis det har haltet med nattesøvnen på det seneste, og økonomien får dig til at vende og dreje under dynen, er det måske på tide at tage imod en udstrakt hånd.
Forbrugerrådet Tænk tilbyder økonomi- og gældsrådgivning til dig, der har en lav indkomst, en stor gæld og et lavt rådighedsbeløb. Måske har du fuldstændig mistet overblikket, eller også synes du egentlig, du har nogenlunde styr på det, men alligevel kan du ikke få enderne til at mødes og har opbygget en gæld.
Rådgivningen er gratis og fortrolig og har intet med Domea.dk eller dit boligselskab at gøre. Det er en sag mellem dig og de frivillige rådgivere i Forbrugerrådet.