Programmet til Domea.dks landskonference den 1. og 2. juni er nu klar. Under overskriften ’Drømmen om det gode boligliv’ vil vi fokusere på netop det, som får mange beboere til at engagere sig i deres boligområde og blive beboerdemokrater: De vil gøre en forskel og styrke det gode boligliv i netop deres boligafdeling eller boligorganisation.
På årets landskonference tager vi udgangspunkt i beboernes egne drømme, både gennem oplæg, debat og øvelser. Deltagerne får mulighed for at sætte ord på deres egne drømme om det gode boligliv, at reflektere over drømmenes betydning, og så får de en række konkrete værktøjer med hjem til at styrke arbejdet med det gode boligliv i deres boligafdeling.
Vi glæder os til at drømme, diskutere og feste med jer.
Program for årets landskonference på Hotel Nyborg Strand.
Fredag den 1. juni
13.30: Velkommen v/Poul Rasmussen
14.00: Inspiration fra drømme v/kunstner og forfatter Morten Søndergaard
14.35: Pause
15.20: Det gode boligliv, samtalesalon v/skuespiller og facilitator Puk Scharbau
16.30: Uddeling af Domea.dk Priser v/jury
17.00: Egen tid
18.00: Velkomstdrink
18.30: Festmiddag med efterfølgende musik og dans
Lørdag den 2. juni
09.00: Godmorgen
09.20: Innovate or die: Hvordan samarbejder vi om det gode boligliv? v/Forumteatret Prisme
10.45: Pause
11.20: Hjernen og drømmene v/ hjerneforsker og forfatter Peter Lund Madsen
12.30: Frokost
Fredag den 1. juni inden landskonferencen afholder Domea.dk garantforsamling og repræsentantskabsmøde, hvor en ny bestyrelse sammensættes.