Puk Scharbau, skuespiller og rådgiver
Er facilitator for samtalesalonen på Landskonferencen
Hvad er det gode boligliv for dig?
Lys, luft og mulighed for både fællesskab og privatliv.
På en skala fra 1 til 10: Hvor tilfreds er du med at bo på den måde, du gør? (10 er det bedste)
8. Jeg elsker lyset og adgangen til græs mellem tæerne, og at jeg kan følge årstiderne og lysets skiften. Jeg kunne godt tænke mig, at der var mulighed for at skrue op for fællesskabsdelen, i stedet for at vi alle passer vores egne matrikler. Det ville kræve et fælleshus af en art og en anden struktur.
Hvilke drømme har du for dit boligliv?
Jeg vil gerne flytte ind i rammer, der både kan rumme privatliv og egen bolig, og samtidig muliggør spontant fællesskab i fællesarealer, både udenfor og gerne også indenfor i form af et fælleshus med mulighed for fællesspisning, aktiviteter m.m. Det er nok allermest det spontane fællesskab og arealer, der faciliterer det, som jeg drømmer om.