I 2017 fortsatte arbejdet med de strategiske it- og digitaliseringsprojekter. Arbejdet har bl.a. resulteret i en yderligere professionalisering af vores it-platform, som skal understøtte den fortsatte effektivisering og den fortsatte vækst. Alene inden for byggeri har Domea.dks kunder gang i projekter for i alt ca. 12 mia. kr.
Årsberetning 2017
2017 var et godt år i Domea.dk. Arbejdet med at omstille virksomheden gennem en række strategiske it- og digitaliseringsprojekter fortsatte. Ud over at sikre en effektiv administration og drift til fordel for beboerne er målet at gøre Domea.dk klar til imødegå fremtidens skrappe krav til det almene boligmarked.
Download resume af Domea.dks årsberetning for 2017
-
Aarsberetning_2017_Resume.pdfPDF
Her på siden kan du downloade et resume af Domea.dks årsberetning for 2017. I videoen kan du se og høre Domea.dks adm. direktør Thomas Holluf Nielsen fortælle, hvad det er for en fremtid vi kigger ind i, og hvad det kræver at lykkes i fremtidens almene branche.
Fire rammevilkår for de almene boliger
Der er især fire rammevilkår, vi som branche skal forholde os til: 1) Vi kan forvente øget regulering fra Christiansborg, 2) Vi har kun set toppen af isbjerget, når det gælder politikernes krav til at effektivisere, 3) Vi skal bruge digitaliseringen som løftestang til at omstille os, og 4) Vi kan forvente nye konkurrenter på det almene marked på grund af den store digitalisering, der allerede er i fuld gang.
Fakta om Domea.dk
Domea.dk er en almen bygge- og boligadministration. Domea.dk er sat i verden for at skabe og drive gode og trygge boliger, som er til at betale for almindelige mennesker. Domea.dks kunder er almene boligorganisationer (boligselskaber) eller andre almene bygge- og boligadministrationer. Med de seneste aftaler, ejer Domea.dks kunder efter udgangen af 2018 ca. 62.000 boliger.