Domea.dk Prisen gives i år til den eller de ildsjæle, som har gjort en forskel for beboerdemokratiet i din boligafdeling eller -organisation. Der uddeles én pris på 40.000 kr., som skal bruges i vinderens organisation eller afdeling.
Du kan indstille den person eller gruppe, der har udvist unikke evner og fx fået nye ting til at ske, engageret flere beboere i beboerdemokratiet, forbedret kulturen i boligområdet eller på anden vis har gjort en forskel.
Priskomiteen vil især lægge vægt på kandidater, der har udvist:
- Engagement blandt de øvrige beboerdemokrater og/eller beboere
- Fornyelse i beboerdemokratiet i organisationen eller i afdelingen
- Gennemslagskraft i lokalområdet, i bestyrelse eller blandt bebeboerne
Du kan ikke indstille dig selv.
Se, hvordan du indstiller kandidater til prisen, i boksen.
Vinderen kåres på Domea.dks Landskonference 2019 i Nyborg den 5. april.