Rune Udi Jørgensen kommer til Domea.dk fra en fra en stilling som forretningsudviklingschef i Hedensted Kommune. Her har han blandt andet haft ansvaret for store by- og boligudviklingsindsatser og for strategiske indsatser for byrumskvalitet og detailhandel.
Administrerende direktør i Domea.dk Thomas Holluf Nielsen udtaler:
- Rune har en profil, som i den grad matcher den opgave, han skal løse i Domea.dk. Han er uddannet bygningsarkitekt og har stor erfaring med by- og boligudvikling, han er vant til at arbejde tæt sammen med kommunalpolitikere og kommunale embedsmænd, han kender og anerkender foreningslivet og så har han samtidig fokus på strategisk udvikling.