"Vi har meget at byde på"
Servicecenter Bolig Nord ligger Hjørring og centret betjener en række boligorganisationer i Nordjylland. Servicecentret har valgt at deltage i Ungegarantiens arbejde og hjælpe Hjørrings unge med at finde den rette hylde på arbejdsmarkedet og samtidig vise, at der er mange spændende job i den almene branche.
”Vi på Servicecenter Bolig Nord er blevet Garantipartner. Her forpligter vi os til at hjælpe de unge mennesker, der henvender sig med at forfølge deres drømme om uddannelse, praktikplads eller job. Her på servicecenteret har vi meget at byde på og vi inviterer de unge indenfor, så de kan se hvad vi er for en virksomhed," siger Anne Bundgaard Jensen, der er servicekoordinator i Servicecenter Bolig Nord og som står for kontakten til de unge og arbejdet med Ungegarantien.
Investering, der forpligter
Som partner i projektet forpligter man sig til at tage imod skoleklasser, der gerne vil på besøg og tage ud på skoler og fortælle om job- og uddannelsesmuligheder. Desuden er der uddannelsesmesser, hvor Ungegarantien også inviterer partnerne til at deltage og hvor kommende erhvervspraktikanter kan snuse til de mange forskellige funktioner, et servicecenter under Domea.dk kan tilbyde – både i administrationen, som ejendomsfunktionær, eller håndværker.
”Vi får mange fordele af at være med i Ungegarantien. Det er en investering, vi som virksomhed gør i fremtiden. Det øger vores mulighed for at få kvalificeret arbejdskraft, men det er også en mulighed for at løfte et socialt ansvar overfor de unge og give dem en vigtig indsigt i arbejdslivet og nogle stærke kompetencer,” siger Anne Bundgaard Jensen, der ser frem til at deltage i samarbejdet.
Du kan læse mere om Ungegarantien her