Temaet for Domea.dk’s landskonference 2020 bliver:
FN’s 17 verdensmål: Fra verdensmål til hverdagsmål
FN’s 17 verdensmål handler om bæredygtighed. De handler om, hvordan vi bedst passer på hinanden og vores fælles jord, så hverken vi eller jorden tager skade af den måde, vi lever på. Det betyder bl.a., at vi skal give jorden videre til næste generation i lige så god stand, som vi overtog den – og samtidig skal vi sikre et godt liv for os alle.
Det kan virke meget stort og globalt, og målene kan virke uhåndgribelige, når vi taler om en stor organisation som FN og om ambitioner for hele verden. Så hvordan gør vi dem nærværende og relevante i vores hverdag og ude i boligafdelingerne?
Det er netop missionen på Landskonferencen at blive klogere på det.