På et pressemøde i Statsministeriet i aftes indskærpede myndighederne, at vi skruer op for forholdsreglerne og ned for samværet i den aktuelle situation med spredning af coronavirus i Danmark. Det gør vi selvfølgelig også i Domea.dk, hvor vi har valgt at følge de retningslinjer, der er blevet udstukket i det offentlige Danmark. Det betyder:
Medarbejdere arbejder hjemme
De medarbejdere, som ikke er opretholder forretningskritiske funktioner i Domea.dk, og har mulighed for det, vil arbejde hjemmefra i de kommende 14 dage, mens nogle vil holde ferie og afspadsere.
Det betyder også, at alle møder i Domea.dk aflyses eller gennemføres digitalt.
Kontakt os digitalt eller på telefonen
Kundeservice i Domea.dk vil have lukket for personlige henvendelser de næste to uger. Men du kan altid kontakte os via siden her, skrive en mail på kundeservice@domea.dk eller ringe til os på 76 64 64 64. Vi beder om tålmodighed, da svartiden på skriftlige henvendelser kan være længere end normalt (op til fem hverdage).
I servicecentrene vil der også blive lukket ned for fysiske henvendelser, så al henvendelse fremadrettet skal ske telefonisk eller på mail.
Generelt gælder det, at der både i administrationen og driften alene opretholdes de mest nødvendige forretningskritiske funktioner – og at møder og arrangementer aflyses eller afholdes digitalt, hvor det kan lade sig gøre.
For de medarbejdere, der er med til at opretholde driften og skabe tryghed for beboerne ude i afdelingerne gælder det, at vi ALTID tager de nødvendige forholdsregler, hvilket blandt andet betyder, at vi holder afstand og undgår fysisk kontakt.
Beboerdemokratiet
Det er Domea.dk's anbefaling, at kun forretningskritiske og uopsættelige møder afholdes.
Alle øvrige møder aflyses eller gennemføres som telefon-/Skype-møder.
Følgende møder anbefales udskudt/aflyst:
- Regnskabsmøder
- Budgetmøder
- Afdelingsmøder
- Organisationsmøder
- Repræsentantskabsmøder
- Byggemøder
- Andre møder med beboere og/eller eksterne (gælder også det boligsociale område)
Uopsættelige og forretningskritiske møder bør alene gennemføres, når kun fysisk fremmøde er mulig samt med et minimum af deltagere. Servicecentrene bør altid stille håndsprit til rådighed og konsekvent betone ovenstående forholdsregler ved mødestart.
I den forbindelse bør myndighedernes forholdsregler overholdes. Se dem herunder:
Hvad kan du selv gøre?
Sundhedsstyrelsen giver disse 5 gode råd til at forebygge smitte:
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
- Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
- Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
- Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn