Energipriserne er eksploderet, og det kan mærkes!

Gaspriserne er steget med 85 procent i forhold til for et år siden, og på el er der tale om en fordobling siden 2019, viser tal fra Danske Bank.

Prisstigninger som disse vil uundgåeligt kunne mærkes i husholdningerne rundt om i landet – også for beboerne i de almene boliger.

Helt konkret betyder det, at når forbrugsregnskabet bliver gjort op næste gang, vil beboerne skulle til lommerne og betale en højere pris for deres forbrug i den forgangne periode. Og det ser ud til at være beløb i en størrelse, der vil kunne mærkes for de fleste.

Beregninger fra Danske Bank, som B.T. har bragt, viser, at en gennemsnitlig dansk husstand bruger omkring 1.840 kubikmeter gas om året på opvarmning. Det vil med de nuværende priser betyde en årlig udgiftsstigning på mellem 11.200 kr. og 20.800 kr., alt afhængig af gasleverandør og -aftale.

På el vil et gennemsnitligt elforbrug for en husstand, som ligger omkring 4.000 kwh, give en ekstraregning på 2.100 kroner om året.

Det ser altså ud til, at mange beboere kan se frem til at skulle betale i omegnen af 1.000 kr. mere pr. mdr., end de gjorde året før – og det vel at mærke, hvis de ikke har haft et højere forbrug end vanligt.

Mange af os har nemlig på grund af corona været væsentligt mere i vores hjem i 2021, end vi normalt er. Og for mange kan det betyde et øget elforbrug.

- Der er ingen tvivl om, at med de nuværende priser er det her noget, der vil kunne mærkes for stort set os alle. Og for nogen vil det også gøre rigtig ondt. Det er jo desværre ikke noget, vi kan ændre på. Men for at vores kunders beboere ikke skal rejse hele beløbet på én gang, fordeles efterregninger på over 1.000 kr. på tre rater, siger regionsdirektør Rune Udi Jørgensen.

Forvent højere acontobetaling

Når næste forbrugsregnskab skal opgøres, vil aconto-betalingen fremadrettet blive beregnet på baggrund af de nuværende priser.

Det betyder, at beboerne vil skulle betale et højere acontobeløb næste år, selvom deres forbrug ikke har været stigende.

- Hvis man kun kigger på sin PBS, vil det måske ligne en huslejestigning. Hvis man vant til at betale fx 7.000 kr. pr. mdr., og nu står der så lige pludselig måske 7.800 kr., ligner det måske en huslejestigning. Men det er ikke tilfældet – huslejen er uændret. Det er vores energiforbrug, vi skal betale en højere pris for, forklarer Rune Udi Jørgensen.

Han kan sagtens forstå, hvis nogle beboere synes, det er mærkeligt, at de lige pludselig skal betale mere, selvom de ikke har brugt mere. Vi er ikke vant til den slags prisstigninger på energi, men så alligevel:

- Vi kender det jo fra fx benzinpriserne – den ene dag koster en tankfuld måske 400 kr., mens den næste gang koster 500 kr. Og dét selvom du tanker præcis samme antal liter. Det er bare sådan, det er. Men energipriser er uhørt høje lige nu, så jeg tror bestemt ikke, det her prisniveau vil fortsætte.

Eksperter er citeret for at pege på flere forskellige årsager til de stigende priser på el og gas, og det er svært at sige med sikkerhed, hvornår priserne vil normalisere sig igen.

Men det ser ud til, at forventningen generelt er, at priserne på både el og gas vil ligge højt hele vinteren og først falde igen et stykke inde i 2022.