Byggebranchen står for en tredjedel af ressourceforbruget på verdensplan. Ligesom omkring en tredjedel af affaldet i Danmark er anlægs- og byggeaffald.
Heldigvis er der også et stort fokus i branchen på at genanvende noget af byggeaffaldet i nyt byggeri. Byggeriets parter udvikler løbende nye muligheder: Gamle mursten anvendes i nye mure, spær genanvendes i orangerier, og tagplader bruges som facadebeklædning, for blot at nævne nogle få af de mange tiltag.
Det er både glædeligt, men også nødvendigt, hvis branchen skal kunne leve op til de krav, der fra 2023 vil blive stillet til måling af CO2-aftryk i nybyggeri.
I samarbejde med Høje-Taastrup Kommune og Arkitektskolen satte Domea.dk sig for at indsamle gode eksempler på nye måder at genanvende byggematerialer i udearealerne. Intentionen var at skabe et inspirationskatalog til hele byggebranchen. Vi interviewede en lang række af landets førende landskabsarkitekter, men der var faktisk ikke ret meget at komme efter. Det viste sig, at der ikke er samme fokus, innovation og gennemslagskraft, når det kommer til mulighederne i udearealerne.
Om det blandt andet hænger sammen med, at de kommende krav i forhold til CO2-aftryk ikke gælder for nyanlæg af udearealer, er svært at sige. Men én ting blev tydeligt: Det vil kræve, at vi tør udfordre den gængse opfattelse af, hvad der er pænt og brugbart.
Kan vi lære at se det smukke i altanpladen anvendt som side i plantekassen? I støttemuren lavet af stampet jord i stedet for støbt i beton? I gamle betonfliser lagt i nye omgivelser? Vi har jo længe kunnet se det brugbare og smukke i at genbruge granit og brosten. Så hvorfor ikke også de gamle betonfliser? Det er nu engang dem, der er blevet produceret flest af i de seneste mange årtier.
Ligesom Vild med Vilje udfordrede vores opfattelse af, hvordan et blomsterbed kan se ud, eller hvor højt græsset må gro, vil dette nok også kræve både lidt mod i branchen og lidt tilvænning for os alle.
Men det er nødvendigt.
Så det er på tide, at byggeriets parter løfter blikket og bruger de stærke innovationskræfter til at se på flere og nye muligheder for genanvendelse, også i udearealerne. For der ligger et kæmpestort og stort set uudnyttet potentiale dér.
Måske kunne vi kalde det Livet i landskabet? Fordi materialer godt kan leve videre i en ny form og forsat skabe værdi. Fordi vores livskvalitet og trivsel også afhænger af livet mellem bygningerne. Og fordi selve fundamentet for liv afhænger af, at vi sparer på klodens begrænsede ressourcer.