Domea.dk har gennemført en intern reorganisering, som bl.a. skal være med til at skærpe fokus på kundernes økonomi. Før blev opgaver forbundet med kundernes økonomi varetaget af økonomiafdelingen som ét blandt flere af afdelingens ansvarsområder. Men nu etableres en ny afdeling specifikt for kundeøkonomi.
- Vi har en vigtig opgave med at rapportere, rådgive og understøtte vores kunder, når det kommer til at have styr på økonomien i den enkelte boligorganisation. Det drejer sig om alt fra at holde en høj kvalitet i budgetter og regnskabsleverancerne til at være gode til at rådgive og vejlede, fx om hvordan man minimerer risici og får mest værdi for pengene. Det fokus vil vi gerne sætte en tyk streg under, og derfor har vi etableret en afdeling særskilt til det, siger Lars Holmbjerg, som er direktør for koncernøkonomi og forretningsudvikling.
Til at lede den nye afdeling har Domea.dk rekrutteret 47-årige Kim Henry Jensen. Han tiltræder stillingen den 1. oktober, og med sig i bagagen har han mange års erfaring med økonomistyring og ledelse, bl.a. fra Dagrofa, Coop og BEC.
- Jeg er rigtig glad for, at vi allerede nu kan byde Kim Henry Jensen velkommen ombord. Det er afgørende, når vi sådan rykker rundt og organiserer os på en ny måde, at vi hurtigt kan samle hele holdet, siger Lars Holmbjerg, der indtil den 1. oktober har det ledelsesmæssige ansvar for afdelingen.
Ny chef for kundeøkonomi: Det handler om at gøre det komplekse simpelt
Domea.dk skærper fokus på økonomistyringen for sine kunder, de almene boligorganisationer. Derfor etablerer virksomheden nu en afdeling specifikt for kundeøkonomi og har rekrutteret Kim Henry Jensen til at lede den.
Skruer op for spotlyset på kundernes økonomi
Et af formålene med reorganiseringen er at sikre den del af kerneforretningen, som vedrører økonomistyringen ud mod kunderne. Samtidig er det også endnu et led i Domea.dk's ambition om at udvikle virksomheden fra at være en administrationsvirksomhed til i højere grad at være en kundefokuseret rådgivnings- og administrationsvirksomhed.
Denne udvikling skal Kim Henry Jensen være med til at drive, og det glæder han sig til.
- Domea.dk befinder sig i en enormt spændende udvikling, som jeg rigtig gerne vil være en del af. Vi har en yderst velfunderet platform og stærke interne processer, som vi kan sætte i spil i forhold til en bredere og mere fleksibel rådgivning af vores kunder. Og jeg har en klar ambition om at gøre samspillet mellem kunder og Domea.dk endnu stærkere, siger Kim Henry Jensen og fortsætter:
- For mig handler et skarpt kundefokus og god kundeservice i virkeligheden mest af alt om at gøre det komplekse simpelt. Så det skal vi blive rigtig gode til.
Reorganiseringen slår to fluer med ét smæk
Den nye organisering i Domea.dk skal ikke alene skærpe virksomhedens fokus på kundernes økonomi. Også det digitale område styrkes.
Det sker helt konkret ved, at man har samlet de medarbejdere, der arbejder med digital understøttelse og udvikling i forskellige afdelinger, i én ny afdeling.
Denne nye afdeling skal bl.a. sikre et styrket strategisk udsyn på morgendagens teknologier og løsninger. Derudover skal afdelingen bidrage til at styrke og udvikle virksomhedens it-drift, sikre fortsat automatisering og skabe velfungerende integrationer mellem eksisterende og nye it-systemer.
- Med reorganiseringen styrker vi os på to områder, som er afgørende for, at vi kan levere ift. vores kunders forventninger – både når det gælder selve kerneforretningen, og når det gælder vores fortsatte udvikling, siger Lars Holmbjerg.