Nu kommer granskningsrapporterne

I 2018 blev driftsbekendtgørelsen vedrørende drift og vedligehold af almene boliger ændret. Det betød bl.a., at der hvert femte år skal laves en ekstern vurdering af drifts- og vedligeholdelsesplanerne (DV-planerne) i de almene boligafdelinger. Disse granskninger ser fx på, om der opspares tilstrækkeligt til det fremadrettede vedligehold, altså om der er styr på henlæggelserne.

Skabe et samlet overblik

Flere steder i landet har man nu haft besøg af de eksterne granskere, og mange almene boligorganisationer har modtaget de første granskningsrapporter, som skal gennemgås og vurderes. Det betyder, at man lige nu står over for en ny opgave, som måske kan virke lidt uoverskuelig og måske også svær at få taget hul på.

- DFB har modtaget over 20 rapporter, som hver især inkl. billeder og interviewskema fylder voldsomt mange sider. Så det er da lidt af en mundfuld, siger Carsten Pedersen, der er kundechef i Servicecenter DFB.

De eksterne granskere har gennemgået alt fra facader og kloaker til kritiske installationer mv. og lavet en vurdering af, om der er budgetteret tilstrækkeligt til den løbende drift, og om der er afdelinger med et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.

- Det er jo organisationsbestyrelsen, der i sidste ende skal forholde sig til det. For selvom det drejer sig om driften, vil det jo betyde huslejestigninger, hvis man vurderer, at der skal skrues op for henlæggelserne. Så for at gøre det så let som muligt for bestyrelsen at kunne danne sig det nødvendige overblik, startede jeg med at gennemgå samtlige granskningsrapporter og sammenholdt dem med vores egne DV-planer. På den måde kunne jeg give bestyrelsen et samlet overblik over, hvor de største forskelle lå, og hvor det var mest kritisk, forklarer Carsten Pedersen.

Indledende kaffemøde med granskere

I Domea Syd har de eksterne granskere også været på besøg, og servicecenteret har modtaget de første rapporter.

- Peder, som er driftsleder, og jeg valgte som step ét at invitere det rådgivende ingeniørfirma, som har stået for granskningerne hos os – nemlig INGENIØR'NE – på et kaffemøde. Så vi sammen kan løbe en eller to af rapporterne igennem fra A til Z. På den måde kan Peder og jeg forberede os bedst muligt til at kunne klæde vores bestyrelse på til at træffe de nødvendige beslutninger, siger Michael Herold, som er kundechef i Servicecenter Syd.

Da servicecentrene ABCD, Horsens og Haderslev hørte om Michael og Peders kommende kaffemøde, skyndte de sig at springe med om bord. De havde nemlig også haft besøg af samme eksterne gransker.

- Det er da smart at slå det sammen på den måde. Det sikrer både en fælles forståelse, men også en god vidensdeling på tværs. Og vi har sørget for, at der er afsat god tid, så vi hver især også kan spørge ind til konkrete ting i de respektive rapporter for de enkelte afdelinger, hvis der skulle være behov for det, siger Michael Herold.

Hvad næste skridt bliver, spår Michael, vil nok være forskelligt fra servicecenter til servicecenter. Hos ham vil det i første omgang dreje sig om at orientere organisationsbestyrelsen og derefter de enkelte afdelingsbestyrelser.

- Jeg ser ikke det her med granskningerne som en kæmpestor opgave i sig selv. Men det er en ny opgave, så man skal jo lige finde ud af, hvordan og hvorledes man bedst går til det, siger Michael Herold.

Er det granskningerne overhovedet besværet værd?

Er alt det her ikke bare et spørgsmål om øget kontrol og manglende tillid – vinder man som boligorganisation overhovedet noget som helst ved, at der nu skal være en ekstern vurdering hvert femte år?

Spørger man Michael Herold er svaret ret entydigt:

- Jeg synes, at vi som ansvarlige for driften er nødt til at kigge på, om vi har de nødvendige henlæggelser. Det er ikke helt dumt nogle gange at få eksterne øjne på. Og hvis det viser sig, at vi ikke har de nødvendige henlæggelser, så skal vi helt sikkert tage dialogen og finde ud af, om vi kan imødekomme behovet med huslejestigninger.

Carsten Pedersen er ikke uenig og tilføjer:

- Det er måske en ny opgave, men der er jo ikke noget nyt i selve arbejdet. Det er jo det samme, der ligger i de DV-planer, vi laver. Nu får vi så også løbende en ekstern revision på, og det kan der helt sikkert godt være god værdi i. Når det er sagt, så er granskningsrapporterne ikke den skinbarlige sandhed. De eksterne granskere kender jo ikke vores bygninger lige så godt, som vi gør. Men når vi sammenholder deres vurderinger og observationer med vores egne, så ender vi måske et sted midt i mellem – hvilket måske er det mest retvisende billede, vi kan få.