I Kirsebærbakken har de vendt det våde vejr til deres fordel

Kan du huske juli? Eller har septembers solskin allerede fortrængt den våde sommer? Her er en reminder: Det blev den vådeste juli nogensinde. Over dobbelt så meget regn som en normal juli. 140,8 mm.

For mange var det en streg i regningen i den største feriemåned på året. I Hillerød betød det en fuld tank med regnvand i boligafdelingen Kirsebærbakken. I Danske Funktionærers Boligselskabs (DFB) afdeling i det nordsjællandske opsamler de nemlig regnvandet og bruger det til toiletskyl og tøjvask.

Carsten Urban Christensen er driftsleder for Driftscenter DFB Slangerup – Allerød – Hillerød og fortæller, at der er flere fordele ved at genbruge regnvandet.

- Det hjælper selvfølgelig på klimaregnskabet, at vi bruger regnvand i stedet for rent grundvand, og det er væsentligt i sig selv. Derudover kan vi spare miljøet for noget af vaskepulveret. Dele af vaskepulveret bruges til at neutralisere kalk i vand, inden det kan vaske tøjet rent – men der er ikke kalk i regnvand, så derfor kan man bruge mindre vaskepulver, siger Carsten Urban Christensen og fortæller, at det kalkfrie vand, som også bruges til toiletskyl, har den bekvemme konsekvens, at man fx ikke behøver afkalke toiletkummen i tide og utide.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den nye virkelighed

Det klimatilpassede byggeri med 56 familieboliger fra 2019 har en tank, der kan rumme 55.000 liter regnvand, under jorden, lige mellem parkeringspladsen og den ene af de karakteristiske sennepsgule bygninger. Regnvandet ledes fra tagrenderne og ned i tanken. Kommer der mere vand, end der kan være i tanken, føres det ud i først én kunstigt anlagt sø og dernæst en mere, hvis der er behov for det.

Genbrug af regnvandet var et krav fra Hillerød Kommune, da byggeriet blev planlagt – og det er generelt blevet et vilkår for boligorganisationer, der bygger, og for Domea.dk, der rådgiver og projektleder, at tage højde for store vandmængder, når et nyt byggeprojekt sættes i søen. So to speak. Såvel grundvandsstigninger og kæmpe regnskyl som vandstandsstigninger ved kystnære områder skal der tages højde for. Og vi vil gerne tage klimaudfordringen op og vende den til noget positivt. Det fortæller by- og boligudviklingschef i Domea.dk Mette Mogensen.

- Det er blevet vores virkelighed nu. Og den tilpasser vi os. Når vi planlægger byggerier og byområder går vi ind og kigger på, hvordan vi med klimatilpasningerne kan tilføre boligområdet værdi. Så vi prøver at se det som et udviklingspotentiale snarere end et problem, der skal løses, siger Mette Mogensen og fortæller, at det fx drejer sig om at tænke, som man har gjort i Hillerød, hvor regnvand bruges til toiletskyl og tøjvask, og hvor de etablerede søer fungerer som et rekreativt område – både når der er vand i dem, og når der ikke er.

På den måde løser man ikke kun udfordringen med at lede vand væk fra området, man sparer på ressourcerne, får en økonomisk gevinst og dyrker de grønne arealer til glæde for floraen, dyrelivet og for beboerne, der kan bruge området.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ikke uden benspænd

I Kirsebærbakken har driftsleder Carsten Urban Christensen været med på hele rejsen med etableringen af regnvandsopsamlingen og ikke mindst driften af den – og det har ikke været en rejse uden bump på vejen.

- Den største udfordring har helt klart været, at der ikke findes mange teknikere i landet, der kan servicere tankanlægget og trykpumperne. Og derfor er der også perioder, hvor vi ikke kan bruge anlægget, mens vi arbejder på en løsning, siger Carsten Urban Christensen og fortæller, at i de perioder slår anlægget over på kommunens grundvand, så beboerne mærker det ikke – måske lige bortset fra, at de skal skrue lidt op for mængden af vaskepulver igen.

- Det, at det har været så svært at få en serviceaftale, gør, at det kan være en udfordring at drifte såvel som at budgettere sådan et anlæg. Og det må være opfordringen til andre i en byggeproces, hvor man planlægger at lave regnvandsopsamling, at tænke det ind, anbefaler driftslederen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En bunden opgave

Selvom den nye virkelighed stadig skal finde sine ben i konkrete og effektive tiltag, kommer vi ikke uden om, at vi ikke har noget valg. For en ting er, at det efterhånden ofte er et myndighedskrav at tænke afledning af vand ind, når vi bygger – noget andet er, at det har store konsekvenser, hvis ikke vi tilpasser os, fortæller Mette Mogensen. Ikke bare for kommunen, men også for den enkelte, for boligorganisationen, for samfundet.

- Kommunerne er selvfølgelig nødt til flere steder at kigge på deres regnvandshåndtering og kloaknet og sørge for, at det kan følge med, så kloakvandet ikke oversvømmer byer og stræder og flyder ud i havet. Men for den enkelte beboer og boligorganisation kan det også give meget bøvl og mange bekymringer og udgifter, hvis der ikke er taget forholdsregler i byggeriet: Vand i kældre og stueetager med ødelagte ting til følge, haveanlæg, der skylles væk, bygningernes sundhed, som udfordres, beboere uden forsikringer, der kommer i bekneb osv., siger Mette Mogensen og tilføjer:

- Det er et samfundsanliggende og noget, vi alle er nødt til at forholde os til. Der er ikke noget, der tyder på, at det ændrer sig lige foreløbig.