Byggedirektør: Vi bliver fattigere, hvis ikke vi bevarer

Hvis jeg vækker dig midt om natten og spørger: Hvorfor renovere i stedet for at bygge nyt? Hvad vil du så svare? Et forsigtigt gæt er, at svaret vil være: Bæredygtighed. Som i et bidrag til den grønne omstilling.

Og det er det også. For både ressourceforbrug og CO2-aftryk er markant lavere, når vi renoverer eller transformerer frem for at rive ned, bortskaffe og bygge nyt. Men det handler ikke kun om miljø. Vi skal hele vejen rundt og angribe processen fra et helhedsorienteret perspektiv.

For det handler i høj grad også om livet mellem husene, det handler om mennesker. Om at fastholde og udbygge en social bæredygtig tilværelse for beboerne.

Det fortæller Signe Sønderskov i dette interview i anledning af, at hun er blev udpeget til nomineringsudvalget for Renoverprisen, der hylder de bedste renoveringer i Danmark.

Det sker i en tid, hvor vi renoverer mere og mere for vores kunder. Signe Sønderskov anslår, at hun og hendes kolleger bruger 70 pct. af deres arbejdstid på renoveringssager.

Og hvorfor så ikke se på de overvejelser (med indbyggede benspænd), vi har, når vi angriber en byggesag – og hvor vi gerne vil ende.

Et andet mindset

Renovering af vores kunders eksisterende bygninger vil ofte være at foretrække for de mennesker, der bor i boligerne, i stedet for at rive ned og bygge nyt. Det er i langt de fleste tilfælde billigere at renovere og dermed mere bæredygtigt for boligselskabernes økonomi – og i sidste ende for beboerne, der betaler til gildet via huslejen. Og så ligger der mindst lige så stor menneskelig værdi i det velkendte.

- Vores kunder har nogle udmærkede bygninger i forvejen, og der er meget givet i det eksisterende. Boligerne er en del af en by, der er sjæl og levet liv i området – det handler om det, man fylder boligområdet ud med. Det handler om livskvalitet for de mennesker, der bor der, siger Signe Sønderskov.

Der er stadig situationer, hvor den rigtige løsning er at gå mere dybdegående til værks og ’starte forfra’ ved at rive ned og bygge nyt – og her skal vi så bringe det samme perspektiv om bæredygtige og langtidsholdbare løsninger i spil. Det kommer vi tilbage til.

Men. For sådan et er der også, når det handler om at gentænke det eksisterende. For vi mennesker er den største barriere for at lykkes med netop det. For det ligger ikke nødvendigvis først for at foretrække en renovering, hvis vi selv som beboere skulle stå med valget.

- Mange opfatter nyt som bedre. Men vi skal begynde at se kvalitet og æstetik i noget gammelt. Det gælder os alle – også samfundets smagsdommere, der må tage en dyb indånding og revidere, hvad der er smukt. Vi skal være bevidste om alt det, vi får foræret ved at bygge videre på noget eksisterende. Vi bliver fattigere, hvis ikke vi bevarer, siger Signe Sønderskov og pointerer, at en vigtig del af opgaven derfor også er at involvere beboerne i renoveringsprocessen.

- Vi skal finde løsninger, som giver en følelse af, at der sker noget nyt. Løsninger, man som beboer er stolt af at vise frem. Vi skal skabe værdi for dem, der bor der – det har det i virkeligheden altid handlet om, siger Signe Sønderskov og peger på konceptet Vild med vilje som et eksempel på, hvor det er lykkedes os at ændre opfattelse af, hvad der kan være smukt.

- Det er den bevægelse, vi skal forfølge. Vi skal over i et mindset, hvor man kan se værdien i kun at udskifte de to vinduer, der trænger, i stedet for alle fem, eller hvor man lægger nye terrassebrædder ned, hvor de trænger til udskiftning, side om side med de eksisterende, der ikke fejler noget. Vi skal turde være vilde med vilje – også når vi ser på vores bygningsmasse, siger Signe Sønderskov og supplerer, at bæredygtighed også kan handle om at tilpasse boligernes typologi.

- En bæredygtig renovering betyder også, at man forholder sig til boligbehovet i lokalområdet og har den demografiske udvikling i baghovedet. Vi ved fx, at der de kommende år vil være flere ældre medborgere, fortæller Signe Sønderskov om de overvejelser, hun og kollegerne også gør sig, når de skal have beboere og lokalområdet med på rejsen.

En bæredygtig politik

Nå, men når nu vi har krabbet os over i det vilde, grønne hjørne, så lad os vende tilbage til, da jeg vækkede dig om natten og spurgte, hvorfor vi renoverer – og du svarede: Bæredygtighed.

Tænkte du så på genanvendte mursten, regnvandsopsamling og solceller? Og måske – apropos – et vildt blomster- og dyreliv?

For du har helt ret – renovering handler også om den miljømæssige bæredygtighed. Det er selvfølgelig en central del af det. Vi udleder næsten altid mindre CO2 ved at renovere frem for at bygge nyt, og når vi genanvender materialer. Men det er ikke nødvendigvis noget, der ligger lige til højre benet.

- Vi vil rigtig gerne renovere grønnere, og vi gør det, hvor vi kan, men vi må også erkende, at i den nuværende virkelighed – med de rammer og vilkår, vi er underlagt som almen branche – er det ikke altid en mulighed. Der er masser af greb, vi ikke gør brug af, fordi vi skal holde beboernes huslejer nede, siger Signe Sønderskov og fortsætter:

- Bæredygtighed koster, og vi har brug for en mere ambitiøs politik på området og en medfølgende økonomi. I forvejen udleder mennesker, der bor alment, mindst CO2. Og i forvejen ligger vi i det almene fx langt under det nuværende politiske krav om en maksimal CO2-udledning på 12 kg/m2, når vi bygger nyt.

Domea.dk har tidligere underskrevet en erklæring, som Reduction Roadmap står bag, om, at udledningen maksimalt skal være 5,8 kg/m2.

- Vi er på flere områder langt foran – også når det gælder renoveringer – og kan se fx beregninger på et af vores kommende projekter, der viser, at en renovering vil udlede en femtedel CO2 af, hvad det ville koste i miljøregnskabet at rive ned og bygge op igen. Og så gør vi selvfølgelig alt for at realisere en renovering, fortæller Signe Sønderskov og tilføjer i sammen åndedrag et ’men’:

- Det, at vi allerede gør meget, skal ikke stoppe os fra at gøre mere. Vi kan i det almene dog kun komme et stykke af vejen selv. Vi har behov for, at de rammevilkår, vi er underlagt, understøtter den udvikling, vi gerne vil se.

Renovering før nybyggeri, vedligehold før renovering

Renoveringer er aldrig den lette vej at gå. De er ofte mere uforudsigelige og komplekse end nybyggerier. De er mere indgribende for beboerne, og det giver mere arbejde til Signe og afdelingen og til kollegerne i driften.

Der vil også stadig være tilfælde, hvor den rigtige løsning vil være at bygge nyt – fx i det tilfælde hvor det ikke er muligt at transformere en ældre bygning til at matche behovet, hvis materialekvaliteten af det eksisterende er for ringe.

I sådan et tilfælde er den rigtige løsning fortsat nybyggeri. Og her handler det så om at vælge materialer, som holder i mange år, materialer med et begrænset klimaaftryk og bæredygtige byggetekniske løsninger, som giver mening – også i et driftsperspektiv.

- Vi vil gerne derhen, hvor vi renoverer, før vi bygger nyt og – på sigt – hvor vi vedligeholder, før vi renoverer. Hvor vi, når vi bygger nyt og renoverer, kun skifter det ud, der trænger og gør det i en kvalitet, så bygningen står i 200 og ikke kun 50 år. Det er den rejse, vi er ved at indlede. Vi står i starten og er som samfund og branche kun nået til at spørge: Behøver vi bygge nyt? siger Signe Sønderskov.

Bæredygtige udviklingsprojekter

Domea.dk er involveret i flere udviklingsprojekter, der understøtter mere bæredygtige renoveringer og nye, mere effektive byggemetoder, bl.a.:

• Selektiv nedrivning, genanvendelse og miljøhåndtering
  I disse år undergår vores kunde DFB’s afdeling Gadehavegård i Høje-Taastrup, der i dag består af 985 familieboliger, en stor forvandling. Og i den udviklingsplan, der løber hen over 10 år, kører vi bl.a. et Landsbyggefonden-støttet pilotprojekt i to blokke, hvor man bl.a. undersøger muligheden for selektiv nedrivning, genanvendelse af materialer og en mere hensigtsmæssig miljøhåndtering.
  Læs mere om udviklingsplanen her
  
  
• Bæredygtige byggemetoder og -materialer
  I Danmark bruger vi fire gange vores andel af jordens samlede ressourcer, og byggeriet er en af de sektorer, der udleder allermest CO2 og andre drivhusgasser. I projektet ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’, som vi er en del af på vegne af Boligselskabet Sydsjælland, er målet at udvikle nye bæredygtige byggemetoder og -materialer, så vi kun forbruger én planet, når vi bygger. For vores del skal projektet munde ud i nye boliger for Boligselskabet Sydsjælland, bygget på de nye metoder.
  Læs mere om projektet her
  
  
• CO2-effekt af renovering af bevaringsværdige ejendomme
  I forbindelse med renoveringen af det bevaringsværdige Catharinaheim, opført i 1896 og beliggende centralt i Haderslev, har vi på vegne af bygherren Haderslev Boligselskab indgået et samarbejde med Erhvervsakademi Sydvest. Her regner og vurderer de studerende fra bygningskonstruktøruddannelsen i samarbejde med de fagprofessionelle på renoveringssagen på, hvilken CO2-effekt de forskellige tiltag i renoveringen har. Og de regner fx på, hvilken udledning renoveringen ville have, hvis den kunne udføres CO2-optimalt – noget, som ikke er givet kan lade sig gøre rent kulturarvmæssigt og byggeteknisk. Formålet er at blive klogere på, hvad man bør tænke over, når man skal renovere en bevaringsværdig ejendom – herunder: hvilket aftryk vores renoveringer har, samt hvad det ville betyde, hvis vi kunne renovere CO2-optimalt. Catharinaheim består af i alt 32 almene boliger, både familie- og ungdomsboliger samt et bosted med tilhørende fællesfaciliteter.