Som almen boligorganisation sender Domea.dk digital post ud via løsningen Digital Post på samme måde som det offentlige. Alle beboere, der har registret deres cpr-nummer i vores system, vil derfor kunne se post fra Domea.dk på hjemmesiderne Borger.dk og Digitalpost.dk eller via app’en Digital Post. Beboere, der læser information fra det offentlige via e-Boks eller Mit.dk vil også have adgang til information fra os.
Ligesom at modtage post fra det offentlige
Helt enkelt betyder det, at de fleste beboere vil modtage post fra Domea.dk, ligesom de modtager information fra fx sygehus, daginstitutioner og uddannelsessteder. Hvis vi ikke har en beboers cpr-nummer, vil personen fortsat modtage informationen som fysisk post eller på mail.