
Gadehavegård snuppede Domea.dk Prisen og 40.000 kr.
Medlemmerne af afdelingsbestyrelsen i Gadehavegård kæmper for deres boligområde, og de gør en stor forskel for de ca. 2.200 mennesker, der bor i den almene boligafdeling i Høje-Taastrup. Det engagement er de netop blevet belønnet med Domea.dk Prisen for. Med prisen følger 40.000 kr., som afdelingsbestyrelsen vil bruge på at blive endnu klogere på, hvordan et fornyet Gadehavegård skal se ud på bagkant af ghettoplan og en gennemgribende renovering.