Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

I Domea.dk modtager vi udelukkende fakturaer elektronisk via EAN, ligesom vi kender det fra fakturering til offentlige myndigheder i Danmark. Fakturaerne skal afleveres i standardformatet OIOUBL, dvs. vi modtager IKKE fakturaer i hverken pdf-format, på e-mail eller andet.

I OIOUBL-formatet er det muligt at vedhæfte en pdf-faktura, der evt. specificerer købet, men den modtages kun som vedhæftet fil til OIOUBL-fakturaen og ikke som enkeltstående dokument.

Sådan sender du en elektronisk faktura til Domea.dk

Hvis ikke dit økonomisystem kan afsende OIOUBL-fakturaer til VANS-netværket, har du mulighed for at sende fakturaen via:

  • efacto: efacto’s gratis løsning hjælper dig med at sende elektroniske fakturaer nemt og hurtigt.
    Læs mere, og send faktura via efacto
  • Læs-Ind bureau (eksempelvis FakturaService.net). Du må påregne ekspeditionstid samt ekstra omkostninger ved brug af Læs-ind-bureau.
    Send faktura via FakturaService.net

Få de rigtige oplysninger med på fakturaen

For at vi kan håndtere din faktura, er der en række krav, der skal være opfyldt:

A) Ordrenummer: Fakturaer skal altid påføres et gyldigt ordrenummer i feltet 'Købers ordrenummer' ('Orders reference'). Ordrenummeret indeholder altid:

T+købers nummer-løbenummer (ex. T7502-120). Du kan finde T-ordrenummeret på den ordre, du har modtaget fra rekvirenten. Det er meget vigtigt, at du angiver T-ordrenummeret præcist, som det står på ordren.

Se på nedenstående eksempel, hvor du kan finde T-ordrenummeret:

Er der ikke påført et gyldigt ordrenummer i 'Købers ordrenummer' på fakturaen, vil fakturaen blive returneret til leverandøren med krav om at påføre ordrenummer. De forsinkelser, som det pålægger behandlingstiden, står for leverandørens regning.

B) Navn og adresse på ordreafgiver og leveringsadresse:

Fakturaen skal altid påføres navn og adresse på køber/rekvirent samt leveringsadressen, hvor varen/ tjenesteydelsen er leveret. Både køberoplysninger og leveringsadresse vil fremgå af den afsendte ordre.

C) Faktureringsadresse, EAN-nummer og CVR-nummer

Alle fakturaer skal sendes til én og samme faktureringsadresse angivet ved Domea.dk’s EAN nummer, uanset hvilken boligafdeling eller hvilket selskab der skal faktureres.

EAN-nummer: 5790001898489
CVR-nummer: 56710116

Faktureringsadresse:
Domea.dk s.m.b.a.
Oldenburg Allé 3
2630 Taastrup

D) Lovgivningsmæssige formkrav til en gyldig faktura

For at vi kan behandle en faktura skal den naturligvis overholde de almindelige form og lovkrav til en faktura, så som:

En fuld faktura skal indeholde:

  • Udstedelsesdato (fakturadato)
  • Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
  • Sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.)
  • Sælgers navn og adresse
  • Købers navn og adresse
  • Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
  • Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
  • Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
  • Gældende momssats
  • Det momsbeløb, der skal betales

Hvis du er i tvivl om lovens krav, kan du læse mere på info.skat.dk.

Betalingsbetingelser

Domea.dk's standardbetalingsbetingelser er 21 dage.

Kontakt

Du er velkommen til at skrive til os, hvis du har spørgsmål til elektronisk fakturering på finans@domea.dk