Domea.dk's opbygning og vedtægter
Domea.dk ligner på mange måde de boligorganisationer, som vi administrerer. Vi er omfattet af de samme regler, og vi er ikke sat i verden for at tjene penge. Dog ejer vi ikke en eneste bolig.
Vedtægter for Domea.dk
-
Vedtægter for Domea.dk - juni 2021PDF
Domea.dk ligner på mange måde de boligorganisationer, som vi administrerer.
Vi er omfattet af de samme regler, og vi er ikke sat i verden for at tjene penge. Vi har hverken ejere eller aktionærer, og vi hverken må eller skal lave et overskud.
Domea.dk er ikke en boligorganisation
Den store forskel på Domea.dk og vores kunder er, at man ikke kan bo hos Domea.dk. Domea.dk ejer ikke en eneste bolig.
Til gengæld har vi styr på administration. Vi leverer administration til ca. 70 almene boligorganisationer og -administrationer, som tilsammen ejer og administrerer mere end 80.000 boliger. De ca. 34.000 af boligerne udlejes gennem Domea.dk – det er også her, man bliver skrevet på venteliste til en bolig. Alle boligerne – og alle ventelisterne – tilhører de boligorganisationer, som har valgt at lade os administrere boligerne for dem.
Domea.dk's bestyrelse
Domea.dk's bestyrelse kan på mange måder sammenlignes med bestyrelsen for de enkelte boligorganisationer. Flertallet af medlemmerne i Domea.dk's bestyrelse skal være beboere i de almene boligorganisationer, vi administrerer. Herunder også formand og næstformand.
Domea.dk's bestyrelse består af 15 medlemmer:
- Formand (valgt af Domea.dk's generalforsamling)
- Næstformand (valgt af Domea.dk's generalforsamling)
- Bestyrelsesmedlemmer fra Domea.dk's 6 regioner (valgt af Domea.dk's generalforsamling)
- Tre særligt sagkyndige bestyrelsesmedlemmer (valgt af Domea.dk's generalforsamling)
- To medarbejderrepræsentanter (valgt af boligorganisationernes og Domea.dk's medarbejdere)
Bestyrelsen mødes 6-8 gange årligt. Bestyrelsen fastsætter de overordnede mål og formål for Domea.dk's udvikling. Den fører også tilsyn med, at Domea.dk fungerer og udvikler sig efter hensigten. Det er Domea.dk's bestyrelse, der ansætter virksomhedens administrerede direktør.
Du kan læse mere om, hvordan bestyrelsen vælges, her
Du kan se medlemmerne af Domea.dk's bestyrelse her
Domea.dk's generalforsamling
Domea.dks generalforsamling har samme funktioner, som det repræsentantskab, der findes i de fleste af de boligorganisationer, vi administrerer.
Generalforsamlingen består af alle organisationsbestyrelsesmedlemmerne i boligorganisationerne. Hver boligorganisation har 1-7 stemmer på generalforsamlingen alt efter deres størrelse. Herudover er Domea.dk's bestyrelse fødte medlemmer af generalforsamlingen.
Alt i alt er der ca. 230 stemmer på generalforsamlingen (2019).
Generalforsamlingen mødes mindst én gang om året, hvor man blandt andet tager stilling til:
- Bestyrelsens beretning
- Godkendelse af Domea.dk's årsregnskab
- Valg af formand/næstformand og bestyrelsesmedlemmer
- Behandling af indkomne forslag
Domea.dk's administrative opbygning
Du kan læse mere om opbygningen af Domea.dk's administration her