Icon / ae andet arrow-down arrow-down arrow-down beboermappen Boligsøgning bytte-fremleje photograph checkmark document domea_ae dropdown_arrow Forbrug handbog husleje-forbrug hvad-almenbolig klage LinkedIn location login mail opsigelse phone Print reparationer-forbedringer search share_facebook share_linkedin share_mail share_twitter Svar på tilbud Twitter sog-bolig svar-lejetilbud websupport midtdanmark syddanmark sjaelland hovedstaden nordjylland

Opdateret marts 2025

Domea.dk er databehandler for en lang række almene boligorganisationer i Danmark. Vi har til opgave at administrere lejemål og lejeforhold for disse almene boligorganisationer. Derfor behandler Domea.dk, på vegne af de administrerede boligorganisationer, forskellige personoplysninger om dig og dit lejeforhold hos den boligorganisation, hvor du bor.

Dog gælder det helt særligt for behandlingen af husordensklager, at Domea.dk – og ikke de administrerede boligorganisationer – er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger, når Domea.dk varetager klagebehandlingen. Hvis en boligorganisation derimod selv behandler husordensklager, vil den pågældende boligorganisation være dataansvarlig.

Formål med behandlingen

Som en del af vores opgave for de almene boligorganisationer behandler Domea.dk sager om husordensklager, når disse opstår i boligafdelingerne. Domea.dk besidder juridisk ekspertise på området og har derfor beslutningskompetence, når sagen skal behandles og eventuelt videregives til beboerklagenævnet eller boligretten.

Når vi modtager en henvendelse om en klage, behandler vi oplysninger om både den person, der klager (herefter ”klager”) og den person, der klages over (herefter ”den indklagede”). I visse tilfælde kan vi også behandle oplysninger om andre bipersoner, når det er relevant for sagens behandling (fx vidner).

Vi behandler oplysningerne med henblik på at oprette en klagesag i vores systemer, vurdere sagen og træffe afgørelse samt for at kunne kontakte parterne i sagen.

Personoplysninger og behandlingsgrundlag

Vi behandler en række oplysninger i forbindelse med sager om husordensklager. Disse omfatter typisk:

  • Navn
  • Adresse
  • Lejemålsnummer
  • Kontaktoplysninger
  • Dato og tidspunkt for hændelsen, der klages over
  • Øvrige oplysninger om hændelsen, der klages over, herunder i visse tilfælde følsomme oplysninger
  • Oplysninger om strafbare forhold, herunder begrundede påstande om begåede strafbare handlinger

Retsgrundlaget for vores behandling af almindelige kategorier af oplysninger (fx navn, adresse og kontaktoplysninger) er vores legitime interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vi har behov for at behandle disse oplysninger af hensyn til sagsbehandlingen, herunder for at kunne oprette sagen, kontakte parterne og registrere relevante forhold om hændelsen, der klages over.

Retsgrundlaget for vores behandling af følsomme (særlige) kategorier af oplysninger er, at behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Retsgrundlaget for vores behandling af oplysninger om strafbare forhold er, at behandlingen er nødvendig for at forfølge vores berettigede interesse, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 2. punktum, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Modtagere og videregivelse mv.

I visse tilfælde kan oplysninger blive videregivet til andre modtagere. Disse modtagere kan omfatte:

  • Beboerklagenævnet - den kommunale klageinstans, der behandler sager efter almenlejelovens bestemmelser.
  • Boligretten - en del af byretten, der behandler sager, som enten først er behandlet i beboerklagenævnet eller er indbragt direkte for boligretten.
  • Advokater - i visse tilfælde har Domea.dk behov for ekstern juridisk bistand i forbindelse med sagsbehandling af husordensklager.
  • Boligorganisationen, som ejer det pågældende lejemål.
  • Andre almene boligorganisationer- kan modtage oplysninger i form af navn og adresse på den indklagede i tilfælde af ophævelse af lejemålet som følge af en husordensklage. Videregivelsen sker, når det er nødvendigt for at styrke den tryghedsskabende indsats i et boligområde, jf. almenboligloven.

Overførsel til tredjelande

Visse af dine data vil blive overført til vores databehandlere i lande uden for EU/EØS.

Overførsel af dine personoplysninger til databehandlere i tredjelande er omfattet af databehandleraftaler. Hvis overførslen sker til et land, som EU-Kommissionen har truffet en tilstrækkelighedsbeslutning for, sker overførslen iht. databeskyttelsesforordningens artikel 45. I andre tilfælde anvendes standardkontraktbestemmelser efter artikel 46, stk. 2, litra c, hvilket sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Opbevaringsbegrænsning og sletning af data

Dine oplysninger slettes, når behandlingen ikke længere er nødvendig. Dette betyder særligt, at:

  • Hvis vi vurderer, at en klage er grundløs, slettes oplysningerne uden unødig forsinkelse.
  • Oplysninger i en afsluttet husordensklagesag vil blive slettet, når oplysningerne om den indklagede i øvrigt slettes. Dette sker senest 5 år efter den indklagedes fraflytning.

Din rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte os.

Retten til indsigt

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for den almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

Kontaktoplysninger

Domea.dk
Oldenburg Allé 3
2630 Taastrup
76 64 64 64
kundeservice@domea.dk

Hjælp og kontakt