Opdateret januar 2025
Din boligorganisation er den dataansvarlige
Domea.dk har indgået databehandleraftaler med de administrerede boligorganisationer. Den enkelte boligorganisation er dataansvarlig for behandlingen af oplysninger om beboere, og Domea.dk er databehandler for de oplysninger, som vi behandler i forbindelse med administration af lejemål, lejeforhold m.v. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databehandleraftalen mellem os og de administrerede boligorganisationer.
Du kan til enhver tid rette henvendelse til Domea.dk eller til din boligorganisation, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger.
Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne varetage administrative opgaver i relation til bestyrelsens arbejde. Disse opgaver kan eksempelvis omfatte:
- Afholdelse af bestyrelsesmøder
- Udsendelse af materiale
- Optagelse af lån
- Udbetaling af honorarer og godtgørelser
- Kommunikation til beboere
- Administration af din adgang til digitale løsninger, der understøtter bestyrelsesarbejdet
Retsgrundlag for behandlingen
Vi behandler dine personoplysninger med følgende lovhjemler, når det er nødvendigt for at:
-
Overholde en kontrakt
- Behandling er nødvendig for opfyldelse af en kontrakt, hvori du er part, fx ved lånoptag, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. -
Efterleve EU-retten eller national lovgivning
Behandling sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og omfatter:
- Offentliggørelse af underskrevne regnskaber, jf. almenboliglovens § 25 (særligt stk. 1 og 3 og 4), lov om friplejeboliger § 91 og bekendtgørelse om drift af almene boliger, særligt § 74.
- Sikring af korrekt ejerforhold ved lånoptag, jf. almenboliglovens § 14 b og hvidvasklovens kapitel 3.
- Dokumentation af beslutninger truffet i beboerdemokratiet, jf. bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger §§ 10, 11 stk. 2, 14. stk. 4, 18. stk. 5, 20. stk. 4 og 24. -
Fortsætte den normale drift
Behandling er nødvendig som naturligt led i driften, fx udbetaling af honorar til NemKonto, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 3. -
Forfølge en legitim interesse
Behandling sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, når det er nødvendigt for:
- Videregivelse eller offentliggørelse af oplysninger som navn, kontaktoplysninger og evt. foto i forbindelse med formidling til beboere om medlemmer af bestyrelsen og bestyrelsens arbejde.
- Opbevaring af dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for bestyrelsens arbejde, herunder dokumentation.
Pligt til at give oplysninger
Som bestyrelsesmedlem i organisationsbestyrelsen er du forpligtet til at give os personoplysninger som navn, CPR-nummer, adresse og kontaktoplysninger. Uden disse personoplysninger kan dit medlemskab af bestyrelsen ikke opretholdes.
Modtagere og videregivelse mv.
Vi kan offentliggøre dine oplysninger herunder navn, kontaktoplysninger og evt. foto på boligorganisationens hjemmeside eller i fysisk form på boligorganisationens område, hvis dette er en vedtaget praksis i boligorganisationen.
Derudover kan vi videregive dine oplysninger, herunder kopi af pas, kørekort og sygesikringsbevis, til banker og andre finansielle institutioner i forbindelse med boligorganisationens optagelse af lån, som beskrevet ovenfor.
Vi videregiver ligeledes som beskrevet ovenfor, boligorganisationens regnskaber til Landsbyggefonden, hvor dit navn som tegningsberettiget vil fremgå.
Overførsel af dine oplysninger til modtagere udenfor EU/EØS
Vi anvender en række databehandlere, som kan behandle dine personoplysninger på vores vegne. Nogle af disse databehandlere er etableret i lande udenfor EU/EØS, og derfor kan dine oplysninger blive overført til modtagere i tredjelande.
Disse overførsler er omfattet af fornødne garantier i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra c (standardkontraktbestemmelser) eller, i visse tilfælde, gennem EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse for det pågældende lands beskyttelsesniveau, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 45, stk. 1.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information om overførsel af dine oplysninger til modtagere udenfor EU/EØS.
Opbevaringsbegrænsning
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du er medlem af bestyrelsen. Visse oplysninger kan dog opbevares i længere tid, eksempelvis oplysninger, der fremgår af bestyrelsesreferater eller andre dokumenter, som opbevares af hensyn til dokumentation af boligorganisationens handlinger og beslutninger.
Vi sletter dine oplysninger relateret til beboerdemokratiet, når der ikke længere er behov for at opbevare dem som dokumentation. Denne sletning omfatter ikke oplysninger om dig, der opbevares på baggrund af din status som beboer.
Personoplysninger, vi behandler som følge af din status som beboer, opbevares og håndteres i overensstemmelse med gældende regler og politikker for behandling af beboerdata, herunder særligt Politik for behandling af personoplysninger om beboere.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte os.
Retten til at trække dit samtykke tilbage
Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Retten til indsigt
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig rettet.
Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for den almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Kontaktoplysninger
Domea.dk
Oldenburg Allé 3
2630 Taastrup
76 64 64 64
kundeservice@domea.dk