Velkommen til afdeling 56 - BS Domea Vejle-Børkop afd 56

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Boligselskabet Domea Vejle-Børkop

​​

Se grundplan

​​

Velkommen til afdeling 56

Frise_4.jpg

Beskrivelse af Domea Vejle-Børkop afd 56

- Midt i smørhullet af Vejle

Yderste centralt i Vejle finder vi hjørnet Vedelsgade/Tønnesgade. Vedelsgade 34 er klassisk treetages rødstensbygning på tre etager med tegltag og hvide vinduer fra 1926. Hele herligheden fik et løft i 2004, så boligerne lever op til tidens standard. Tønnesgade er moderne treetages bygninger fra 2004, som er holdt i skiftevis røde og gule facader med grå vinduespartier. Parkering foregår med p-kort, som udleveres til hvert lejemål ved indflytning. Lejer har desuden to gæste-p-kort og midlertidige kort kan lånes. Til afdelingen hører et mindre fællesareal med cykel/knallertskur, bordebænkesæt, grillplads og mulighed for boldspil. 


Boligerne i Tønnesgade

- Moderne boliger med god planløsning

Praktisk indrettede boliger med gulve uden dørtrin belagt med bøgeparket. Køkkenelementerne er i hvid melamin og enkelte har vinylgulve. Der er køle-fryseskab, komfur og emhætte med udsugningsanlæg. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvorfra der i 14 af torumsboligerne er udgang til en altan. Værelserne har faste skabe og det er muligt, efter ansøgning, at installere opvaskemaskine, vaskemaskine og kondenstørretumbler. Lejer afholder selv installation. På badeværelset er der praktisk vinyl på gulvet og lyse fliser i bruseafsnittet. Bortset fra i stueetagen er der en svalegang med plads til krukker og cafébord i den ene ende. 

Forbrug: Vand, varme og el opkræves af Domea som et månedligt a conto beløb. 


Boligerne i Vedelsgade

- Rummelige boliger i klassisk bygning

Den statelige bygning med dørtelefon har en udvendig personlift, som fungerer på samme måde som en elevator. På gulvene ligger rustikke gamle gulvbrædder i massiv fyr. Det separate køkken har plads til et lille spisebord. Skabene er hvide og der er både køle-fryseskab, komfur og emhætte med udsugningsanlæg. Badeværelset er holdt med praktisk vinyl på gulvet og lyse fliser i bruseafsnittet. Det er efter ansøgning muligt at installere opvaskemaskine, vaskemaskine og kondenstørretumbler. Lejer afholder selv installation. Der er faste skabe i alle værelser. Der er mulighed for delebolig. Deleboligerne er indrettet således, at du lejer et værelse og deler et stort fællesareal med opholdsstue, køkken og badeværelse sammen med 1-2 andre personer. Hver person har deres egen lejekontrakt.


Forbrug: Vand, varme og el opkræves af Domea som et månedligt a conto beløb. 


Frise_2.jpg
Nærområdet

Vejle vinder på point, når det gælder storslået natur og malerisk skønhed. Fjorden og de grønne skråninger kalder på oplevelser i det fri. I det nære finder vi både skoler, institutioner, sportsfaciliteter, biografer og teatre, dagligvare- og specialforretninger - alt sammen lige om hjørnet i gå- eller cykelafstand.​


Frise_1.jpg

Den tidligere Glarmester

Den 1. november 1904 Købte Henny Clausen's farfar Claus Christian Clausen bygningen på Tønnesgade til sin glarmester forretning. Præcis 100 år efter flyttede barnebarnet Henny Clausen (nuværende bestyrelsesformand) ind på samme adresse på Tønnesgade.

På billederne herunder ses Claus Christian Clausen foran sin glarmester forretning. Sønnen Ole Clausen overtog forretningen - billedet i midten. Det sidste billede er af Henny Clausen der står foran forretningen.

Frise_3.jpg


​​​​​​​​​​​​​
  • Domea Vejle-Børkop afd. 56
  • Tønnesgade, Vedelsgade
  • 7100 Vejle
  • En del af